Frøen hyggede sig i mange år på en gård på Viborgvej. Også da gården blev revet ned. Nu er den tilbage hos et barnebarn.
Af Kian Johansen
Frø nummer K32 , der var malet af Maria Bordingaard og sponseret af Jill Helner (A/S) blev købt, efter den kom på auktion på Slotspladsen i sommeren 2003. Køberen hed Ingrid Rasmussen, der dengang boede på en gård på Viborgvej 300.
Indtil 2018 hyggede den sig sammen med Ingrid Rasmussen. Der så skulle videre.
»Frøen blev solgt sammen med gården til den nye ejer, som rev den gamle gård ned og byggede nye huse. Han solgte stedet i sommeren 2023. Men den nye ejer ville ikke overtage frøen, som så kom tilbage i familien Rasmussens eje,« fortæller Ingrid Rasmussen.
Nu blev det et barnebarn, Christina Hjorth Rasmussen, som overtog frøen. Den er blevet flyttet til opbevaring, indtil den kan få en fin plads igen, lyder det.