Asta Allermann (født Simonsen, frisør gennem mange år i Randers, Vivild og Auning) er gået bort, mæt af dage. Det har hun været længe, og vi har forberedt os på det uundgåelige så godt, vi kunne. Alligevel er det som at mangle en del af sig selv. Et langt liv er levet, og nu er det slut. Det er en stor personlighed, vi kommer til at skulle undvære.
Jeg er sikker på, at vi er mange, der har gode minder om Asta. Hun var et ganske særligt menneske, og der er så meget at være taknemmelig for. Personligt kommer jeg virkelig til at savne de mange stunder, som vi delte. Vi havde et finurligt venskab på tværs af alder og personligheder, for Asta var altid god at snakke med, god til at lytte og god til dele ud af din store livserfaring.
Jeg kommer til at savne Asta for hendes fantastiske, humoristiske og omsorgsfulde måde at være på. Hun kunne som ingen anden tage hul på det, der var svært og være i det svære sammen med én, indtil det igen blev lidt lettere. Det var en befrielse, når hun med sin hudløse ærlighed kunne sige tingene lige ud. Det har resulteret i mange gode grin.
Asta var helt igennem en dame med stil og værdighed. Der var ikke noget at pege fingre ad i hendes og Gunnars hjem. Altid blev man mødt med en gæstfrihed uden lige. Der blev stillet an med god mad og hjertevarme.
Asta elskede sit lange virke som frisør og klippede, til saksen og skuldrene ikke længere ville makke ret. Hos Asta Allermann var det ikke bare en almindelig tur til frisøren; nej der blev kræset om den enkelte med en god snak, kaffe og hjemmebag og sågar frokost indimellem. Hun var professionel til fingerspidserne, forberedte sig grundigt og havde en oprigtig indføling med sine kunder.
Astas hjerte bankede for mange gennem årene, og der var altid plads til en til. Hun så det unikke i alle og fandt det frem, hvis man selv var blevet blind for det. Hendes evne til at favne dem, der havde brug for det – de kede, de sølle, de skæve og halvskøre – gav hende mange venner. Altid havde hun JA-hatten på og var god til at følge det, der nu var. Særligt børnene havde en stor plads i Astas hjerte. Hun var BEDSTE for alle børn.
”Tak for alt godt,” sagde hun altid, når vi vinkede farvel. TAK for dig, Asta Allermann!
Linda Lorentsen