Lokale Marie Frank optræder på Turbinen i Randers 17. november. Heldig læser har vundet billetter og får enten en signeret CD eller LP.
Henrik Mortensen hedder den heldige vinder i konkurrencen om to billetter til Marie Frank & Udflytternes koncert på Turbinen i Randers 17. november.
Samtidig har han fået muligheden for at vælge mellem en signeret CD eller LP med Marie Franks skriblerier på.
Han har som så mange andre af vores læsere været inde på vores artikel med konkurrencen. Her skulle man svare på, om Marie Frank bor i enten Randers, Viborg eller Langå. Kun to gættede forkert. De gættede nemlig på Randers.
Henrik Mortensen gættede korrekt på Langå og blev udtrukket.
Konkurrencen var lavet i samarbejde med Marie Frank, der er på turne med sit band, den kalder hun for Undervejs Tour ’23, hvor Randers er sidste stop i år, inden det næste år bliver til Undervejs Tour ’24, hvor turen blandt andet går til Ulstrup, Odense, Aalborg, Hald Ege, Næstved og Kolding.
Udflytterne
Bandet består af Marie Frank, nu også med (mundharpe!) Anders spiller guitarer, banjo og lap steel, mens Thomas Richard (ex-Superheroes) spiller keys og bas og Peter Dombernosky er på trommer & percussion.
Marie Frank kalder sit band for Udflytterne. For Peter helt ny-udflyttet til Ajstrup efter et liv inden for Ringgaden i Aarhus, mens Thomas er flyttet til Dollerup Bakker og har lavet et studie der. Anders og Marie Frank flyttede fra Frederiksbjerg i Aarhus til Langå for 12 år siden.