Ovenpå en succesfuld sæson gør stykket om Stig Tøfting, den tidligere midtbanespiller i blandt andet Randers FC, klar til endnu en runde.

Flere end 8.000 oplevede forestillingen sidste år.

Nu skal teaterforestillingen »No Regrets« på scenen igen i 2024.

»Jeg er stolt over forestillingen og stolt over, at den igen får lov til at rulle ud i landet og forhåbentlig tiltrække et endnu større publikum,« siger Stig Tøfting om den nye spilleplan.

Forestillingen handler om den rå defensive midtbanespillers liv og kampen mod sig selv. 2022 blev en kæmpe succes, da teaterstykket blev præsenteret i Danmark.

Flere forestillinger var fuldstændigt udsolgt, på trods af udvidet spilleplan. Det var ikke kun publikum, der var vilde med showet. Stykket modtog også stor ros fra flere anmeldere.

Og bemærkelsesværdigt flere mænd viste interesse for teatergenren.

»No Regrets«

Stykket viser blandt andet da 13-årige Stig kommer hjem fra kamp og finder begge forældre skudt i lejligheden på Frederiks Allé. 18 timer senere spiller han kamp i Randers og bliver kåret til kampens bedste spiller.

Teaterstykket er navngivet efter Stig Tøftings tatovering henover maven – »No Regrets«.

Forestillingen, der er sat op af Svalegangen i Aarhus, spiller på Randers Teater fra 27. februar til 2. marts i 2024.

Turné

20. – 24. FEB. 2024, TEAM TEATRET, HERNING

27. FEB. – 2. MARTS 2024, RANDERS TEATER

6. – 16. MARTS 2024, TEATER V, KØBENHAVN

21. – 23. MARTS 2024, LIMFJORDSTEATRET, NYKØBING MORS