Af Arne Erikslev, Toldbodgade 21, Randers
Kan en for stor dyrkelse af politiske memes føre til mere ekstreme holdninger?
Til det spørgsmål er jeg blevet inspireret af unge Mathilde Bressum, politisk ordfører for Venstre i Aarhus Kommune (i øvrigt med familiemæssige rødder fra Randers) jf. hendes debatindlæg i JP Aarhus 13. oktober.
Hun beskriver blandt andet, at memes og sociale medier har revolutioneret den måde, vi engagerer os i politik på. Disse korte, humoristiske budskaber, ofre ledsaget af satiriske billeder (også af modstandere), har en forbløffende evne til at indkapsle komplekse politiske spørgsmål på en forståelig let fordøjelig måde. Det er således blevet en form for politisk kommunikation, der tilsyneladende modtages af en bred og ung målgruppe. Er det godt eller skidt? Jeg mener det sidste, da denne form kun forholder sig til en meget lille del af sandheden og stærk tangerer underholdning.
Denne fremgangsmåde er med til at skabe overfladiske og polariserede politiske sort-hvide synspunkter af komplekse politiske udfordringer.
Dette politiske kommunikationsværktøj kan føre til mere ekstreme og yderliggående holdninger, som de udøvende anvender for at tiltrække vælgere frem for at finde nuancer i den værende politiske debat.
Forsker Robert B. Talisse giver udtryk for, at politisk polarisering ikke er et problem, der kan løses – kun håndteres – men i USA risikerer det at gå galt.
Ifølge Dansk Ungdoms Fællesråds demokratiseringsanalyse er heldigvis to ud af tre unge enige i, at debatten på online domineres af ekstreme holdninger. Ligeledes peger to ud af fem unge på, at de mangler tid og overskud for at deltage mere i politik og, at 35 procent af de unge ikke føler, at de ved nok til at kunne deltage mere, end de gør, hvilket må være et demokratisk problem.
Halvdelen af de unge mener, at det vigtigste område for politikerne er at tage sig af klimaet. Her kommer noget overraskende, at for især unge i yderkommunerne er klima en politisk topprioritet. Klimadagsordenen er altså langt fra isoleret til de store byer.
Sidstnævnte må give tanker for Inger Støjberg med flere, da hendes ensidige politiske satsning er på yderområderne, men hun og partiet Danmarksdemokraterne værdsætter måske ikke de unges holdninger på landet.
I relation til den foran beskrevne problematik, så skal lige nævnes en udtalelse fra Søren Søndergaard, formand for Landbrug og Fødevarer, i Avisen Danmark 22. oktober:
”Når kompleksiteten af opgaven opleves for svær og derfor tidskrævende, er det nemmere at udskamme landbruget end at sætte sig ordentligt ind i stoffet. For det har vi ikke længere tid til, forstår man”.
Ser frem til mere substans i politisk kommunikation med realpolitisk fokus i fremtiden og gerne med politikere, der ikke er ens og strømlinede.
