To politikere er utilfredse med de nye kvalitetsstandarder. Den ene, fordi han mener, det er en forringelse. Den anden, fordi han ikke mener, der er tale om et valg.
AF CECILIE BISGAARD
Kan man kræve, at ældre og andre, der modtager hjemmepleje, køber en robotgulvvasker? Det mener et flertal af politikerne i Omsorgsudvalget, at det kan man godt.
På det seneste møde i udvalget blev det besluttet at sende nye kvalitetsstandarder for hjemmeplejen i høring, og en tilføjelse til kvalitetsstandarderne lyder på, at ”robotgulvvasker kan være en mulighed for at blive selvhjulpen”.
”Det indebærer, at når en borger ansøger om hjælp til gulvvask, så kan det indgå i kommunens vurdering, om behovet kan dækkes helt eller delvist ved, at borgeren selv anskaffer en robotgulvvasker,” står der blandt andet.
Af referatet fra mødet fremgår det, at Ankestyrelsen har fastslået, at robotstøvsugere og robogulvvaskere er almindeligt indbo. Visitationen inddrager allerede muligheden for, at anskaffelse af en robotstøvsuger kan være nok, når en borger søger om hjælp til støvsugning.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Robotgulvvaskere
Hvis de nye kvalitetsstandarder bliver vedtaget, vil nogle borgere, der er visiteret til hjælp til gulvvask, blive pålagt at anskaffe sig en robotgulvvasker. Det gælder allerede i dag for robotstøvsugere.
Fordele:
Borgere kan vælge en hyppigere rengøringsfrekvens end hver 14. dag
Borgere vil få en større oplevelse af et selvstændig liv
Øget frihed, da man ikke behøver at være hjemme, når gulvvasken finder sted
Robotgulvvaskere kan, ligesom robotstøvsugere, komme helt ind under mange sofaer, hvor der i dag ikke rengøres
Frigør ressourcer i hjemmeplejen ved at fjerne en opgave
Ulemper:
Robotten kan sidde fast eller ikke finde retur til sin ladestation
Kræver vedligehold – for eksempel rengøring af sensorer, mopper med videre
Ikke god til indtørrede pletter
Borgere vil selv skulle indkøbe en robotgulvvasker
Kilde: Randers Kommune
Afventer høringssvar
Det var som sagt et flertal af politikerne, der godkendte tilføjelsen omkring robotgulvvaskere. Ellen Petersen (S), Jesper Gade (S), Karen Lagoni (S), Pia Moldt (S) og Jens Peter Hansen (V) stemte for. Lars Axel Nielsen (NB) stemte imod. Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten) tog forbehold. Han venter på de høringssvar, som, man forventer, vil komme, inden han tager endegyldigt stilling.
»Jeg vil gerne høre Ældrerådets synspunkt. Hvis de ikke ser noget problem, så ser jeg heller ikke noget problem med det. Så længe vi sikrer, at de ældre, der ikke kan finde ud af at betjene en robotgulvvasker, alligevel kan få vasket gulv af en medarbejder,« siger han.
Nye Borgerliges Lars Axel Nielsens holdning kommer derimod ikke til at blive påvirket af høringssvar.
»Problemet er, at det i min optik ikke er et tilbud. Man kan ikke fravælge det. Jeg mener bestemt ikke, at man kan være bekendt at påføre ældre borgere og folk, der ikke kan selv, at de skal købe en robotgulvvasker,« siger han.
Skal ikke være en udgift
Lars Axel Nielsen, der er næstformand i Omsorgsudvalget, mener, at kommunen burde købe robotgulvvaskere ind, og så tilbyde borgerne dem. Hvis man siger nej til en robotgulvvasker, vil politikeren have, at man stadig kan beholde sin hjemmepleje.
»Hvis man er visiteret til at få vasket gulv, så er det altså ikke for sjov. Så er det, fordi man ikke kan. Hvis ikke man tager imod tilbuddet – som de kalder det – om selv at købe en robotgulvvasker, så mister man sin ret til at få hjemmepleje. Og det kan jeg ikke gå med på,« siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Robotgulvvaskerne er en del af Randers Kommunes forsøg på at få mere velfærdsteknologi ind i ældre- og hjemmeplejen. Noget, som Lars Axel Nielsen ifølge ham selv er »kæmpestor tilhænger af«.
»Men det skal ikke være en udgift for borgerne. Hvis en robotgulvvasker kan klare opgaven, så er det fint. Men kommunen skal stille den til rådighed,« siger han.
Million-besparelse
Det er ikke meningen, at alle borgere, der er visiteret til gulvvask, vil blive pålagt at anskaffe sig en robotgulvvasker. I referatet fra mødet i Omsorgsudvalget står der, at ”der vil være borgere, hvor robotgulvvaskeren ikke umiddelbart er egnet – for eksempel borgere med demens og meget svagtseende borgere”. Der står også, at der altid vil være tale om en individuel vurdering.
Forvaltningen i Randers Kommune har vurderet, at der på ”lang sigt” vil være 600 borgere i målgruppen. Hvis så mange mennesker kan erstatte gulvvask af en medarbejder med en robot, så vil det frigive medarbejdertimer svarende til en besparelse på 1,5 millioner kroner.
Det bliver nævnt, at hvis den forslåede ændring i kvalitetsstandarderne bliver godkendt, så kan man iværksætte en ny ydelse i form af hjælp til betjening og håndtering af robotgulvvasker.
Tøjvask hver anden uge
En anden ændring af kvalitetsstandarderne for hjemmeplejen, som et flertal af Omsorgsudvalget stemte for at sende i høring, er, at hjælp til tøjvask i fremtiden vil kunne foregå uden for hjemmet. Det betyder, at primært de borgere, der bor et sted med vaskekælder eller fællesvaskeri uden for boligen, vil få hentet deres vasketøj hver 14. dag, og tøjet vil så blive leveret tilbage vasket 14 dage senere.
Det stemte både Lars Axel Nielsen og Kasper Fuhr Christensen imod.
»Det er nøjagtigt det samme. Det er ikke et valg. Man kan vælge, om man vil have vasket tøj ude, ellers kan man kun fravælge at få vasket tøj, og det er helt forkert,« siger Nye Borgerlige-politikeren.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Tøjvask uden for hjemmet
Et renseri afhenter og leverer tøj hver 14. dag på borgerens adresse.
Fordele:
Vaskeriet overtager ansvaret for defekter i vasket tøj og tøj, der bliver væk
Vaskeriet overtager transporten af tøjet
Borgerne slipper for uforudsete udgifter til ny vaskemaskine/tørretumbler
Mulighed for tilkøb af tøjrens
Øget bæredygtighed, da vaskeriet sikrer, at der vaskes i nye og effektive maskiner, og at disse er udnyttet effektivt
Tøjet bliver mere rent, da vaskeriet efterlever andre standarder for at forebygge smitte
Frigør ressourcer i hjemmeplejen ved at fjerne en opgave
Ulemper:
Borgerne får ventetid på at få rent tøj retur (tøjet leveres retur 14 dage senere, når det næste vasketøj afhentes)
Nogle borgere vil være nødt til at anskaffe sig mere tøj for at have tøj nok
Borgerne vil ikke selv kunne varetage enkelt-dele af opgaven
Borgere med egen vaskemaskine vil ikke længere få hjælp til at benytte maskinen. De vil i stedet blive opkrævet en egenbetaling
Kilde: Randers Kommune
Det er dog ikke den grund, som har fået Kasper Fuhr Christensen til at stemme imod.
»Vi finder, at det er er et stort problem, at man skal sende tøj afsted hver 14. dag og så vente 14 dage på at få det igen. Det betyder, at man skal have en gaderobe, der kan dække 28 dage på tværs af sæsoner, og det er der mange, der ikke har. Det ville jeg heller ikke selv have. Derfor mener jeg ikke, at det er rimeligt at kræve, at de ældre skal have det,« siger han og fortsætter:
»Havde det været en uge, som det er i dag, så kunne jeg leve med den løsning. Men jeg vil ikke sige ja til at forringe forholdene for de ældre så meget.«
Ifølge referatet fra mødet i Omsorgsudvalget regner forvaltningen med, at omlægningen af tøjvask ikke vil komme til at koste mere end den nuværende ordning, men det afhænger af, hvilken aftale man får med leverandøren og eventuel opkrævning af egenbetaling.
Ændringerne af kvalitetsstandarderne er blevet sendt til høring i blandt andet Ældrerådet og Handicaprådet.
