De to unge, der tidligt søndag morgen klokken 04.39 kørte ind i et vejtræ på Udbyhøjvej i Randers, blev begge erklæret døde på stedet.
Det skriver eb.dk, der har talt med vagtchef hos Østjyllands Politi, René Ludvig.
Han siger til mediet, det var en ambulancelæge, der erklærede den 16-årige pige og den 20-årige mand døde.
De kørte galt i en VW Golf, som endte inde i noget bevoksning, så den skulle løftes væk med en kran.
Tesen er stadig, at dødsulykken skyldes høj hastighed og underlaget med vand og blade på vejen. Derudover skal der også foretages obduktion af de afdøde.
Bilen kørte ind i et kæmpe vejtræ frontalt, og med de skader, den har, er det også bilinspektørens foreløbige konklusion, at der har været kørt virkelig stærkt, forklarer vagtchefen til mediet.