Onsdag kl. 16.36 blev en 28-årig mandlig knallertfører standset på Hobrovej i Randers. Det skriver Østjyllands Politi i politirapporten.
Da han virkede påvirket af euforiserende stoffer og er frakendt kørekortet, blev han anholdt og sigtet for både narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden.
Natten til torsdag kl. 00.38 blev en 38-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Randersvej i Langå.
Kl. 02.26 natten til torsdag blev en 31-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Vester Altanvej i Randers C.