Simon Lassen knoklede på med webshop, da Sheila Flindt blev bombarderet med den kemobehandling, der reddede hendes liv. Nu åbner de butik, fordi de hellere vil udleve drømmen end ikke at gøre forsøget.
Simon Lassen og Sheila Flindt har overlevet kræft og været igennem mere end de fleste.
Og netop derfor åbner Simon Lassen en fysisk butik, Bumle Shoppen, med varer til hunde og katte på Mariagervej i Randers. Han har allerede drevet en onlineshop med samme navn siden foråret 2020.
Bumle Shoppen på Mariagervej åbner 1. september. Indtil videre skal der være åbent alle dage undtagen mandage og tirsdage. Og så har Simon ansat sin mor på fuld tid. Hun skal hjælpe ham med at holde åbent i det lille butikslejemål på 110 kvadratmeter.
Butikken er opkaldt efter Sheila Flindts hunhund, shih tzu’en Bumle på 12 år.
Det er der en god grund til, for en af Bumles hvalpe fik et nyt hjem i Randers. Her tog Simons mor imod. Og så var kontakten etableret mellem 38-årige Sheila Flindt fra Albertslund og 28-årige Simon Lassen fra Udbyhøj. Kort efter kærligheden viste sig, flyttede de sammen i en bolig ved Råby, nord for Randers.
Her skulle skraldemanden og pædagogstuderende leve livet. Deres fælles interesse er opdræt af shih tzu-hunde og at gå til opvisninger. Og så har de fem katte og fem hunde.
Shampoo og webshop
»Vi ledte efter en god hundeshampoo og fandt en i England, der lød interessant. Men producenten ville ikke sende den til Randers. Så da vi alligevel var på besøg hos bekendte derovre, fik vi fat i shampooen, og den var så god, at vi gerne ville have flere. Forhandleren ville kun sende dem til Danmark, hvis vi oprettede et CVR-nummer, så det gjorde vi. På den måde blev Bumle Shoppen til,« fortæller Sheila, der i begyndelsen var en stor del af shoppen.
Deres fælles drøm var at drive Bumle Shoppen, tage til udstillinger og opdrætte shih tzu-hunde.
Det varede kun et halvt år…
Webshoppen voksede langsomt og støt, fordi flere og flere kunder efterspurgte flere og flere af de specielle varer. Blandt andet ’Holy Eyes’, der fjerner de røde rander omkring de våde hundeøjne. Særligt i opvisningsmiljøet var der gang i salget. Det sociale med deres kunder – og opvisningskollegaer – trivedes. Alt var godt.
Skreg på gulvet
»Jeg var godt nok tit træt. Men jeg troede, det var stress efter at være begyndt på pædagogseminariet i Randers, have travlt med webshoppen og at gå til opvisninger,« husker Sheila.
Men til en opvisning på Sjælland i sensommeren 2020 følte Sheila sig træt og uoplagt. Simon måtte tage fremvisningen af hundene alene for allerførste gang.
»Jeg måtte lægge mig ned på gulvet og skrige af smerte. Det gjorde simpelthen så ondt,« husker Sheila.
Om mandagen tog hun til lægen, der blev bleg, da han så hendes blodprøver. Hun blev indlagt med det samme på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Det hvide fængsel
Hun fik konstateret akut leukæmi, og behandlingen med kemoterapi gik i gang to timer efter indlæggelsen. Kuren bestod blandt andet af kemoblokkere fire dage om ugen. Det betød store smerter, hårtab og en masse følgesygdomme, infektioner og en seng og en hospitalsstue, der til tider føltes som et sterilt, hvidt fængsel.
»Jeg har været nede i et hul mange gange. Jeg har tit ligget i sengen og ønsket, at det stoppede nu. Jeg ikke kunne mere. Det var som at være i en døs – med mig selv som tilskuer til alt det, der skete med min krop, som jeg ikke kendte mere,« fortæller Sheila ærligt og uden at slå blikket ned.
Først gik Simon i chok. Han fik angstanfald og måtte knokle sig tilbage til den virkelige verden, blandt andet ved hjælp af Sheilas mor, der tog sig af det praktiske i en periode, mens han måtte undvære de fem hunde. De røg i pleje hos familie og bekendte, for Sheila måtte kun være i et sterilt hjem. Derfor røg kattene udenfor i bure i den periode.
»Det var især hårdt at undvære kattene indendørs. Sheila var indlagt næsten akut, og jeg kunne ikke klare at tale med hende om sygdommen hele tiden. Jeg var der for hende, men vi forsøgte at tale om alt andet end sygdom,« forklarer Simon med et suk.
Han kastede sig over webshoppen og arbejdet som skraldemand og fik tanket op i weekenderne til hundeudstillingerne, hvor han mødte ligesindede.
»Det sværeste var, at de altid spurgte til Sheila, og hvordan hun havde det,« genkalder Simon sig.
40 piller om dagen
Sheilas liv bestod af 40 piller om dagen og behandling, og så en martsdag i 2022 – på hendes fødselsdag – stod lægerne med lagkage, tårer i øjnene og en stolt besked.
»Du er rask. Fuldstændig rask,« sagde lægen.
Behandlingen havde stået på i knap et halvandet år.
»Det var uvirkeligt. Jeg var kommet i behandling så hurtigt, at jeg ikke havde nået at tænke over, at jeg måske kunne dø af kræft. Mens det stod på, handlede det om at overleve behandlingen. Og nu stod der en læge med en lagkage. Jeg fattede det ikke,« siger Sheila, mens hun slår øjnene ned og kærligt aer Bumle, der sidder i hendes skød.
Hun er cancerfri, men hun har en masse senfølger, som hun stadig kæmper med. Hun er stadig sygemeldt og lader Simon tage sig af webshop og butik. Hun vil kun hjælpe til i det omfang, hun kan overkomme det.
Børn er desværre ikke længere en mulighed for Sheila.
»Jeg lever, og vi kæmper sammen. Vores liv er ændret så drastisk, fra da vi startede drømmen om at drive webshoppen og avle shih tzu-hunde. Men vi har lært at nyde livet endnu mere. Og at vi skal satse alt for vores drøm,« siger Sheila.
Simon siger indtrængende:
»Vi har hinanden, vores dyr samt shoppen. Det er vores børn.«
