Rikke Kroer Høberg er udpeget som ny Senior Vice President for Group HR, skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.
Hun kommer fra en stilling i Nissens, hvor hun var leder for HR og Group Services og var med til at sætte dagsordenen for virksomhedens omfattende transformation igennem de seneste år. Hun starter i sin nye stilling 15. august med base på hovedkontoret i Randers.
»Jeg er glad for at byde Rikke velkommen til vores team. Hun bringer en energisk ledelsesstil med sig, hun er samarbejdende og har stærk forretningsforståelse. Jeg ser frem til at samarbejde med hende om at styrke Danish Crowns HR-dagsorden og skabe et attraktivt, inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø,« siger Group CEO Jais Valeur.
Rikke Kroer Høberg siger:
»Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af Danish Crown. Det er en velrenommeret og vigtig virksomhed i Danmark, og jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte udvikling ved at sikre, at HR-initiativer og prioriteter er i overensstemmelse med den strategiske retning.«
Privat bor Rikke Kroer Høberg i Lystrup ved Aarhus med sin mand og to sønner.
sra