‘Modeljernbaneklubben Gudenåen Randers’ har bygget tro kopi af det forfaldne Helstedgård ved Hobrovej.
‘Modeljernbaneklubben Gudenåen Randers’ har bygget tro kopi af det forfaldne Helstedgård ved Hobrovej.
Det der ikke vil lykkes i virkeligheden, er nu lykkedes for ’Modeljernbaneklubben Gudenåen Randers’, fortæller formand Uffe B. Pedersen, hvis forening tæller godt 20 ivrige togmodel-entusiaster.
Planerne for den forfaldne Helstedgård var ellers store. Hovedhuset skulle totalrestaureres og laves om til otte luksuslejligheder, og ved siden af hovedhuset skulle der opføres op til 10 rækkehuse i en L-form, der skulle sende tankerne hen til de længer, der oprindeligt hørte til Helstedgård. Det er uvist, hvad der kommer til at ske på grunden.
Modelbaneklubben har i utallige år holdt til oppe under taget på Jernbanegade 12B, Randers.
Her har klubben netop bygget en stor flot model af Helstedgård, som ligger i det nordlige Randers, men som i årevis har været i en elendig forfatning. Et par af klubbens medlemmer har målt bygningen op, og nu eftergjort den i model.
Du kan se den ved selvsyn, når klubben holder åbent hus onsdag 16. auguast fra klokken 18.30.
Lokale huse
Modelbyggerne tager ofte udgangspunkt i lokale Randers bygninger. F.eks. er der bygget en model af Helligåndshuset, Det gamle Rådhus, Hadsundbanens nu nedrevne station i Randers, Amtmandsboligen, Højris samt mange, mange flere.
På anlægget kører der også talrige modeller af lokomotiver og togvogne bygget på Scandia, som i disse år forvandles til ’SporbyenScandia’.