Hvis børnene ikke er under opsyn, kan det gå helt galt.

Fem puder til babyer – en såkaldt babynest – kaldes tilbage på grund af kvælningsfare.

Det oplyser firmaet Contrast Company, der har base i Viby ved Aarhus.

Firmaet skriver i advarslen, at holdes barnet ikke under konstant opsyn, er der risiko for, at barnet kan blive viklet ind i nogle lange snore i produktets ene ende, som i værste fald kan ende med kvælning.

Derudover er der mellem madrassen og siderne en revne, som kan udgøre en risiko for, at barnets vejrtrækning bliver hæmmet, hvis det ruller om på siden med mund og næse placeret i revnen.

Det drejer sig omen babynest, der bruges som pude eller lille seng til nyfødte og helt små børn, fra Salling ØKO samt PetitLux:

Puderne er forsynet med et ordrenummer, som findes ved lynlåsen i madrassen.

Ordrenummer: 55475

Ordrenummer: 54145

Ordrenummer: 54150

Ordrenummer: 54144

Ordrenummer: 54151

Foto: Contrast Company
Foto: Contrast Company
Foto: Contrast Company

Produkterne er blevet solgt i butikkerne Bilka, Føtex og Ønskebørn og på hjemmesiderne foetex.dk, bilka.dk og br.dk.

Forbrugere, der har købt en af de modeller, kan vælge at returnere babynesten til den forhandler, hvor den er købt eller kassere den.

jro