Det er solgt i hele landet.
Der er svovldioxid i syltet hvidkål. Svovldioxid er et allergene – og det fremgår ikke af mærkningen på Vava Syltet Hvidkål (Sarma), der derfor kaldes tilbage.
Personer med allergi over for svovldioxid kan opleve en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
De syltede hvidkål har et nettoindhold på 1550 gram og Bedst før-dato 31.12.2025. Kålen er solgt i specialbutikker i hele landet.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
»Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge,« skriver Fødevarestyrelsen.
Ifølge Fødevareguiden bruges svovldioxid som konserveringsmiddel til blandt andet tørrede frugter, grøntsager, marmelade, slik, kiks, øl og vin.
jro