Nu bliver det lettere at godkende i MitID-appen.
Ny opdatering af MitID-appen skal gøre det sværere for svindlerne – og lettere for brugerne.
Det skriver Digitaliseringsstyrelsen.
Tirrsdag kom en opdatering af MitID-appen, som skal mindske risikoen for svindel. Opdateringen vil også gøre det nemmere for dig at godkende med MitID fra din mobiltelefon med en ny knap, som mange har efterspurgt.
Du vil opleve, at du fremover skal bruge MitID-appen lidt anderledes, end du plejer:
• Hvis du bruger MitID-appen til en handling på en computer, vil du som noget nyt skulle scanne en QR-kode på computerskærmen med MitID appen, inden du kan godkende med MitID. Det skal være med til at sikre, at du, som godkender med MitID app, også selv har startet handlingen.
• Hvis du i dag bruger MitID-appen til en handling på en mobiltelefon, bliver det nemmere at godkende med MitID, fordi du føres over i MitID-appen ved tryk på en enkelt knap: ’Åbn MitID app’ – som minder om det, du kender fra NemID.
Opdaterer automatisk
Din app opdaterer automatisk – og du vil se gudien (se billede) i din opdaterede MitID-app, første gang du skal bruge den efter opdateringen.
Guiden viser dig ændringerne.
Bruger du MitID kodeviser eller kodeoplæser vil du ikke mærke en ændring.
Læs mere om opdateringen her: https://www.mitid.dk/godkend-med-app