Ny biograffilm om Dagmar Overbye, som i 1920 blev dømt for adskillige børnedrab, forventes at få premiere næste år.
AF JONAS WREDE HANSEN
Når Trine Dyrholm næste år kan opleves som den koldblodige seriemorder Dagmar Overbye i en ny biograffilm, vil handlingen nok primært udspille sig i København.
Spørger man Frederik Strand, leder af Politimuseet, så fylder Aarhus dog en betydelig del i den virkelige historie om kvinden, der i dag er kendt som danmarkshistoriens største seriemorder. Især hvis man vil finde ud af, hvad der fik Dagmar Overbye til at dræbe adskillige børn for over hundrede år siden, er det oplagt at kigge mod Aarhus. Hun boede dog også en periode i Randers, men det vender vi tilbage til.
»Det er helt forståeligt, at man ofte lægger vægt på Dagmar Overbyes tid i København. For det var her, at drabsrækken, hun blev dømt for, fandt sted. Men hendes formative år og tidlige voksenliv var i Aarhus og omegn, hvor der var mørke pletter, som nok lagde fundamentet for de senere drab på børn,« fortæller museumsleder Frederik Strand til Din Avis.
Overgreb i Aarhus-lejlighed
Dagmar Overbye blev født nær Horsens i 1887. I en alder af omkring ni år flyttede hun sammen med sin familie til Aarhus.
I første omgang boede familien i en lejlighed i Ny Munkegade 4, imens unge Dagmar Overbye begyndte i den hedengangne kommuneskole i Paradisgade. Kort tid efter flyttede familien Overby til en lejlighed i Fynsgade 25, og på netop den adresse skete der noget, som ifølge Frederik Strand muligvis kan have været definerende for Dagmar Overbyes dystre side.
»Efter Dagmar Overby blev afsløret i 1920, lavede professor Wimmer en retspsykiatrisk rapport af hende, og under de samtaler fortalte Dagmar Overby, at hun blev udsat for et overgreb som barn,« fortæller museumslederen og uddyber:
»Det skete, da hun var omkring ti år gammel og boede i lejligheden i Fynsgade. Hendes bedstefar var på besøg, og imens hun lå og sov, udsatte han hende angiveligt for et seksuelt overgreb. Det blev aldrig meldt til politiet, og efter Dagmar Overbyes anholdelse, benægtede hendes familie, at det var sket, men det er jo ikke ensbetydende med, at Dagmar Overbye talte usandt. Dengang var sådan noget nemlig omgærdet af voldsom stigmatisering.«
I forsøget på at finde en forklaring på, hvorfor Dagmar Overbye begik sine grusomheder, blev der både i samtiden og senere kigget på det påståede overgreb.
»Under retssagen kunne hun ikke helt forklare, hvorfor hun begik drabene. Hun kom med alle mulige forklaringer, og episoden i lejligheden var man interesseret i. Der blev spurgt ind til, om drabene var lystbetonede – underforstået at de bundede i noget seksuelt – men det benægtede hun,« fortæller Frederik Strand.
Arbejde på Kohalen
I sit tidlige voksenliv i Aarhus boede Dagmar Overbye i en overgang hos sin ene søster i en lejlighed i Frederiksgade 24, imens hun arbejdede som køkkenpige på Kvægtorvets Restauration i den store røde bygning for enden af Jægergårdsgade.
»Her mødte hun en tjener ved navn Peter Christian Bisgaard, som hun indledte et forhold med. Hun blev gravid og fødte i 1910 en søn, som fik navnet Axel,« fortæller Frederik Strand.
I dag er Kvægtorvets Restauration kendt som Restaurant Kohalen. Det er dog helt ny viden for indehaver Rita Laustsen, at danmarkshistoriens største seriemorder har stået i køkkenet i den ikoniske restaurant.
»Jeg har godt hørt om Dagmar Overbye og de forbrydelser, hun begik i København, men jeg var slet ikke klar over, at hun havde arbejdet her. Vi går meget op i stedets lange historie, så det, at hun har arbejdet her, er rigtig interessant,« fortæller Rita Laustsen til Din Avis.
I godt 25 år har hun drevet Restaurant Kohalen med sin mand. Desværre har hun ingen billeder fra dengang, at Dagmar Overbye var ansat.
»Men det er klart, at jeg vil prøve at finde ud af mere om hendes tid på restauranten,« fortæller Rita Laustsen.
Mange mænd
Ifølge Frederik Strand holdt forholdet ikke med tjener Peter Christian Bisgaard. I stedet søgte Dagmar Overbye væk fra restauranten i Jægergårdsgade til et job på en gård i Vejlby, hvor hun flyttede hen sammen med sin nyfødte søn. Her fik hun et forhold til gårdejeren, men ligesom med tjeneren var det kortvarigt, hvilket går igen og igen i fortællingen om Dagmar Overbye, fortæller Frederik Strand.
»Hun fik forhold til mange mænd i Aarhus og omegn, men det var ens for dem alle, at de var meget problematiske. Der var ingen af forholdene, som var harmoniske.«
Efter opholdet i Vejlby tog hun til sin bedstemor i Randers, hvor sønnen Axel pludselig døde blot et år gammel – ifølge den efterfølgende dødsattest af en lungebetændelse. Det dødsfald har dog senere været omgærdet af mystik, hvilket især blev styrket med den senere historik.
Dagmar Overbye vendte efter Randers tilbage til Aarhus, hvor hun på skift indledte forhold til flere mænd, som hun ligeledes var ansat hos som husbestyrerinde. Hun fødte yderligere to børn, hvoraf den ene bevidst blev efterladt ved en mark nord for Hornslet, inden hun i 1914 valgte at flytte til København.
»Hun fandt en annonce med en tjenesteplads i København, og da det blev sværere og sværere for hende at slå sig igennem i Aarhus, besluttede hun sig for at flytte, og så var det, at den drabsrække, hun blev dømt og kendt for, begyndte,« fortæller Frederik Strand.
I 1920 blev Dagmar Overbye afsløret i at have dræbt adskillige børn, som hun fik betaling for at adoptere fra mødre, som havde født uden for ægteskab. Hun blev dømt for otte drab, men menes at have op til 25 børns liv på samvittigheden. I 1929 døde Dagmar Overbye i Vestre Fængsel, hvor hun afsonede sin livstidsdom.
Indspilningerne til den kommende biograffilm går i gang til oktober, og den forventes at få premiere næste forår.
