Højtlæsning skaber en følelse af fællesskab, og skønlitteratur kan styrke den mentale sundhed.
Knud Erik Pedersen på 85 år er pensioneret skolelærer, og han elsker litteratur. Den passion får beboerne på Tirsdalens Plejehjem stor glæde af hver eneste uge, hvor han møder op som frivillig og læser højt. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Det har han gjort siden 2015, og det planlægger han at blive ved med lang tid endnu. Knud Eriks repertoire spænder vidt, og beboerne kan ikke vente med at høre den næste historie.
Knud Erik udvælger omhyggeligt de tekster, han læser højt hver uge på Tirsdalen, hvor der typisk er fem til otte deltagere.
Han har valgt at starte hver gang med Søren Ryges ugentlige indlæg i Kristeligt Dagblad. Herefter læser han nogle kapitler i alt fra H.C. Andersens eventyr til Lise Nørgaards ’Matador’. For øjeblikket dykker læsegruppen ned i Aase Thomassens bog ’La Norma’, som handler om en dansk trapezstjerne, der er født og opvokset i Randers, og hendes vej til international succes.
Fællesskab
Undervejs i læsningen holder Knud Erik pauser, og det er i pauserne, samtalen starter.
»Vi taler om alt fra gamle soldaterkammerater til forestående fødselsdage, der skal fejres. I dag handlede det blandt andet om barndomsminder om hulebygning inspireret af Søren Ryges artikel om det emne,« fortæller Knud Erik i pressemeddelelsen.
Snakken suppleres naturligvis med kaffe og kage, som en anden frivillig, Ketty Pedersen, hjælper til med. Hun dækker bord, skænker kaffe, serverer kage og sørger for oprydningen bagefter.
Glæde til begge parter
Knud Erik anbefaler varmt sit frivillige arbejde til andre og fortæller, hvordan han hver gang kommer opmuntret hjem til sin hustru.
»Jeg kan mærke, at beboerne har glæde af det, og det samme har jeg. Jeg giver noget af mig selv til andre, og så længe jeg kan, så vil jeg sgu blive ved med det,« siger han.
På samme måde fortæller Ketty, at hun får energi af at komme afsted hver tirsdag og torsdag, hvor hun som frivillig hjælper til på Tirsdalen med kaffe og samvær.
»For mig er det den hyggelige snak, der gør hele forskellen,« siger hun og fortsætter:
»Beboerne siger ofte til mig, at en uge er alt for lang tid at vente på næste højtlæsning.«
