Udvalgsformand mener, det er faktuelt forkert, når byrådspolitiker bekymrer sig for, om de ældre stadig kan få mad, som de kan lide og er trygge ved.
AF CECILIE BISGAARD
Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget i Randers Kommune har netop godkendt en ny måltidsstrategi, der skal gælde for alle de måltider, som kommunen står for. Det gælder for eksempel i daginstitutioner, på skoler, bosteder og plejehjem.
Måltidsstrategien skal hjælpe kommunen med at nå dens mål om at reducere sin co2-udledning med 70 procent i 2030 – og at blive klimaneutral 20 år senere. Ved at spise mindre kød, mindske mængden af madspil og sikre en så kort transport af fødevarer som muligt kan der nemlig være adskillige ton co2-besparelse at hente, står der i den nye strategi.
Strategien tager også højde for Sundhedsstyrelsens syv kostråd, der både tager hensyn til sundhed og klima.
Mindre kød forarger
Under omsorgsdelen af strategien (der blandt andet dækker kommunale plejehjem) står der, at Randers Kommune vil ”arbejde med gradvis omlægning af menuer med det formål at reducere kødforbruget med 15 procent. Og anvende bælgfrugter i flere af dagens måltider for at sikre tilstrækkeligt protein”.
Og netop den del af strategien har fået byrådspolitikeren Nick Zimmermann (DF) op i det røde felt.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Det vil Randers Kommune med ny måltidsstrategi
– Mindske mængden af kød i deres måltider
– Prioritere årstidens fødevarer i indkøb og produktion
– Minimere transport af fødevarer ved at prioritere fødevarer, der skal transporteres så kort som muligt
– Mindske madspild gennem bedre planlægning af produktionen og måltiders sammensætning
– Genbruge de madvarer, som er for gode til at smide ud
– Arbejde for mere økologi i måltiderne
– Sikre, at de måltiderne er ernæringsmæssigt korrekt sammensat i forhold til de målgrupper, de serveres for
Kilde: Randes Kommunes nye måltidsstrategi
»Jeg synes, det er for dårligt . Mange ældre er småt- og svagtspisende, så de skal have mad, de bryder sig om, og de finder ikke kikærtesuppe og veganergryde attraktivt. Det er vigtigt, at de får deres proteiner og mineraler gennem maden. De skal have det, de kender og er trygge ved. Det er flæskesteg og brunede kartofler – ikke rødbedebøffer,« siger han og fortsætter:
»Det er helt hen i vejret at tro, at det ændrer noget i klimaregnskabet.«
Er det en besparelse?
Nick Zimmermann giver udtryk for, at han mener måltidsstrategien er en form for en skjult besparelse på ældreområdet. Din Avis har tidligere skrevet om, at man har overført et underskud på 16,5 millioner kroner fra 2022 til dette års regnskab. Forvaltningen regner med, at regnskabet for 2023 kan gå i nul, hvis man gennemfører flere omkostningsreducerende initiativer.
»Jeg synes, den retning, der bliver stukket ud fra borgmesterkontoret og udvalgsformanden, er skræmmende. Jeg synes, vi skal have en snak om, hvad man kan være bekendt som politiker. Det handler om politisk vilje, og hvad man vælger at prioriterer. Der foregår mange håbløse projekter,« siger han og fortsætter:
»Der er sket et skred det sidste år, og nu er det så grelt, at vi bliver nødt til at gøre noget ved det. Det er skræmmende, hvor vi er endt.«
Hvis der er brug for besparelser for at skabe et budget i balance, hvor skal man så spare i stedet?
»For det første er der hele udlændingeområdet. Der er det mælk og honning hele vejen rundt. Der kunne man starte. Man kunne også kigge på de hundredvis af djøf’ere og verdensmålskonsulenter, der laver pseudoarbejde i kommunen. Skal vi virkelig være Randers Kommunes største arbejdsgiver for djøf’ere og papirnussere?« spørger DF’eren.
»Det passer ikke«
Formanden for Omsorgsudvalget, Ellen Petersen (S), fortæller, at måltidsstrategien for det første ikke har noget med besparelser at gøre. For det andet siger hun, at hendes byrådskollega har misforstået en helt central del.
»Nick Zimmermann siger, at de ældre ikke skal regne med at få deres karbonader – og det er ikke rigtig. Det er sådan, at vi udvider sortimentet med nogle flere retter med grøntsager. Det er mere bæredygtigt at spise mindre kød. Og vi ønsker bare at give et alternativ,« siger hun og fortsætter:
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Sundhedsstyrelsens syv kostråd
1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget
2. Spis flere grøntsager og frugter
3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
4. Spis mad med fuldkorn
5. Spis mindre af det søde, salte og fede
6. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
7. Sluk tørsten i vand
Kilde: Sundhedsstyrelsen
»Det er stadig op til den enkelte ældre, der selv betaler for sin mad, at vælge retterne til. Derfor er det ikke rimeligt at komme med den påstand. Det skaber utryghed. Mange ældre tænker ’hvad er det for noget? Kan vi ikke få det mad vi altid har spist?’.«
Hun understreger samtidig, at måltidsstrategien endnu ikke er vedtaget. Den skal først godkendes i Økonomiudvalget og siden i Byrådet.
En lille indsats
Ifølge Ellen Petersen vil det kunne mærkes i klimaregnskabet, hvis flere borgere vælger kødfrie retter til.
»Målet med den nye måltidsstrategi har været at finde det, vi mener, vi kan bidrage med hver især. Hvis hver borger gør en lille indsats, så kan det mærkes. Når jeg selv laver frikadeller, bruger jeg masser af havregryn, løg og linser. Jeg fylder godt i af alt andet end farsen,« siger hun og fortsætter:
»Man kan vænne sig til noget andet, men der er ingen, der forlanger, at man skal vænne sig til det, hvis man ikke ønsker det.«
Hun fortæller, at hun slev har smagt det mad – også uden kød – som Madservice Kronjylland laver. Madservice Kronjylland laver blandt andet mad til ældre borgere, der betaler for at få det leveret hver dag, så de ikke selv skal stå i køkkenet.
»Det er fortrinlig mad. I det hele taget kan jeg kun rose dem. Hvor er de dygtige. Det er så lækkert. De udvikler hele tiden nyt. De gør sig virkeligt umage for at lave mad, der er populært hos borgerne, og som de kan lide,« siger Ellen Petersen.
