Et flertal i byrådet ville ikke handle nu. Utætte tage og fugtige klasselokaler bliver ikke renoveret i nær fremtid.
Procedure. Lang tid. Byrådsflertal lader embedsfolk om at prioritere. Økonomi. Mange af kommunens bygninger trænger.
Så kort kan det beskrives, da sagen om utætte lokaler på Nørrevangsskolen landede i byrådet, som den gjorde forrige mandag.
Enhedslistens Frida Valbjørn Christensen havde bedt om at få en påtrængt renovering af Nørrevangsskolen på dagsordenen, efter at Din Avis havde fortalt om, at det drypper fra loftet og vægge i klasselokaler og på gangene, når det regner kraftigt uden for.
»Jeg har haft børn på skolen siden 2010, og dengang regnede det også ind. Jeg har været med i skolebestyrelsen siden 2016, og i al den tid har vi snakket om det. Der har været reparationer ind imellem, men det har været lappeløsninger. Det holder ikke i længden,« har skolebestyrelsesformand Jan Rasmussen tidligere sagt til Din Avis.
Men sagen kom slet ikke på dagsordenen. Den blev pillet af, efter et flertal på 22 byrødder fra Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti stemte for at lade embedsfolk undersøge det og derefter udarbejde en prioriteringsliste. Den skal der så tages stilling til i efteråret, når byrødderne laver deres budgetforhandlinger.
Hold spandene klar
Så lærere og elever på Nørrevangsskolen kan lige så godt lade spande og klude blive liggende klar til de kommende måneders regnskyl.
»Jeg bad om at få sagen på til byrådet, da jeg mener, vi skal sørge for at udbedre skaderne. Især når der er så akutte problemer. Hvis det fortsat er fugtigt, så giver jo endnu større problemer for skolens bygninger, elever og lærere på sigt,« siger Frida Valbjørn Christensen, der nu har bedt ankestyrelsen om at vurdere, om afvisningen af behandlingen er i strid med initiativretten i kommunestyrelseslovens paragraf 11. For hun mener ikke, det er første gang, at et flertal afviser enkelte byrødders ret til at bringe sager på dagsordenen.
For dig som borger og læser giver det nok ikke meget mening, at byrådet afviste at kigge på, om der kan findes penge til at fikse et utæt tag med det samme. Samtidig brugte byrådet nemlig omkring 45 minutter på at tale om at indføre solsikkesnore. Det krævede faktisk blot, at byrådet nikkede enten ja eller nej og bevilgede et mindre beløb til sagen, hvor folk med et usynligt handicap nu kan bruge solsikkesnoren for at gøre andre opmærksom på det.
Skolesager der blev udsat
Forslag fra Frida Valbjørn Christensen, Enhedslisten, om vedligeholdelse af Nørrevangsskolen. Der henvises til forvaltningens procedure for prioriteringer af vedligeholdelsesmidler. 22 byrødder stemte imod at behandle sagen. Østbroen, Enhedslisten, Beboerlisten, Velfærdslisten, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Henriette Malland (UF) stemte for.
Forslag fra Pernille Heibøll Sørensen, Velfærdslisten, om evaluering af skolestrukturen. Sagen udsat.
Anmodning fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, om behandling af udvalgssag – Skoleudviklingsplan. Sagen udsat.
Forslag fra Bjarne Overmark, Beboerlisten, om genopretningsplan for skoleområdet. Ikke behandlet yderligere på grund af manglende oplysning.
Anmodning fra Mogens Nyholm, Radikale Venstre, om behandling af udvalgssag – børn og unges trivsel. Sagen udsat.
Solsikkesnor, ja tak
”Med en solsikkesnor hængende om halsen skal borgere med usynlige handicaps i Randers Kommune kunne signalere til omverdenen, at de har brug for lidt mere hjælp, tid og tålmodighed i hverdagen. Derfor foreslår jeg, vi indfører det i Randers Kommune,” havde løsgænger Henriette Malland foreslået. Det blev stemt igennem. 27 for og tre imod.
Er det at vise handlekraft fra byrådets side at bruge 45 minutter på at tale om solsikkesnore og bruge nul minutter på utætte tage på Nørrevangsskolen?
»Så simpelt kan det ikke stilles op. Vi har i flere politiske udvalg brugt meget tid på at behandle sagen om de utætte forhold på Nørrevangsskolen. Jeg anerkender, at der er et problem med bygningerne. Men vi har også mange andre utætte bygninger, for eksempel på Laksetorvet,« siger formanden for Skole- og Uddannelsesudvalget, Lise-Lotte Leervad Larsen (S), der var en af de 22, der ikke ville tale om sagen under byrådsmødet og satte en stopper for hurtig handling.
Skriger til himlen
»Det er almindelig procedure. Vi sidder ikke som byggesagkyndige,« siger Niels Erik Kjær Christensen (V), der er medlem af Skole- og Uddannelsesudvalget som suppleant for partifællen Morten Lindberg.
»Men det her skriger til himlen, at vi bruger så lang tid på sager som den med solsikkesnorene. Enhver har taleret men ikke talepligt. Det undrer mig meget, at man skal bruge seks timer på et byrådsmøde. Det er åbenbart den kultur, der er i Randers Byråd. Jeg har endnu ikke oplevet, at debatten i byrådet har ændret mine holdninger til de sager, vi behandler. Det har vi jo behandlet i udvalg og i vores parti inden byrådsmødet,« siger Niels Erik Kjær Christensen.
»Vi skal have fundet de millioner af ekstra kroner, det koster at renovere vores bygninger. Tingene og pengene flyder jo ikke, som vi gerne ville have det her for tiden, og det kræver altså lidt mere tid at prioritere. Der er lige så mange andre ting og andre skoler, der kræver vedligeholdelse,« siger Bo Ratz (NB), der erkender, at udefrakommende kan komme til at betragte byrådet som et sted uden handlekraft.
»Jeg tænker også, at sagen om solsikkesnorene kunne være behandlet på kortere tid. Men det er også en vigtig sag, som så mange andre sager, vi tager stilling til.«
Demokrati og egen dagsorden
Roger Buch er centerleder og forskningslektor i samfundsvidenskab på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og kommunalforsker. Han har følgende forklaring:
»En kommunalbestyrelse beslutter selv sin dagsorden, hvilket jo grundlæggende er demokratisk nok, selv om det kan være svært at forstå, at man ikke vil behandle et øjensynligt akut problem. Årsagen er uden tvivl, at der er mange påtrængende vedligeholdelsesbehov i de kommunale bygninger. Derfor virker en overordnet prioritering fornuftigt nok, men det er altid problematisk at udsætte vedligeholdelse, fordi skader og følgeskader vokser mens man afventer.«
