Lisa Søndergaard Perkins er valgt som lokalformand for Liberal Alliance Kronjylland.
Af Jeppe Rafn
Liberal Alliance i Randers og Favrskov har slået sig sammen og skiftet navn til Liberal Alliance Kronjylland og valgt en ny, fælles bestyrelse med følgende medlemmer:
- Lisa Søndergaard Perkins, formand og byrådskandidat Favrskov, Vitten
- Kasper Kay Petersen, næstformand og byrådskandidat Favrskov, Hadsten
- Nicklas Duelund Thoede Nielsen, kasserer, Randers
- Kenneth Kaas Bjerregaard, bestyrelsesmedlem, Hammel
- Morten Andersen, bestyrelsesmedlem og afgående formand, Randers
- Oliva Marquart, bestyrelsesmedlem og repræsentant for Liberal Alliance Ungdom
- Nicolai Robert Mogens Blach, suppleant, Randers
Den hidtidige formand i Randers, Morten Andersen, er trådt et skridt tilbage og har givet formandsstafetten videre til Lisa Søndergaard Perkins, der er byrådskandidat i Favrskov.
»Vi glæder os meget over de nye kræfter, vi har fået sammensat i bestyrelsen, og over begejstringen for det liberale projekt, der blomstrer i befolkningen. Vi vil sætte alle vores kræfter ind på at få omsat den medvind ind i byrådene til næste kommunalvalg og finder det derfor nærliggende at forene vores kompetencer i en fælles bestyrelse med et fælles navn. I Liberal Alliance Kronjylland kommer vi derfor til at have rigtig meget fokus på det gode børneliv, sund forvaltning, transparens og nytænkning, og vi glæder os allerede nu til et godt samarbejde med de andre partier i både Randers og Favrskov,« siger den nye lokalformand.
Ved folketingsvalget i november blev Liberal Alliances partiformand Alex Vanopslagh stemmesluger i Østjylland med over 38.000 personlige stemmer og valgt ind i Folketinget sammen Louise Brown fra Randers og Jens Meilvang fra Auning i Norddjurs kommune.