1. januar tiltrådte Dorthe Taudal Jensen som ny leder af sundhedsplejen i Randers Kommune. Hun har fokus på den vigtige rolle, sundhedsplejen spiller i samfundet og hos de enkelte familier.

»Jeg er virkelig optaget af, hvordan sundhedsplejen kan berige og ikke belaste familierne. Vi har så stor faglig viden om, hvad der støtter børns sunde udvikling, og vi skal kunne anvende denne viden meningsfuld og forståeligt,« forklarer Dorthe Taudal Jensen.

Det arbejde er sundhedsplejen allerede godt i gang med, og som ny leder er det et stort plus at overtage ansvaret for et område, der fungerer.

»Jeg er virkelig stolt af sundhedsplejen i Randers. Det er en veldrevet organisation, jeg står i spidsen for. Det er fantastisk at kunne arbejde med forfinelse og udvikling af faget og bygge videre på en meningsfuld levering af vores fag,« siger Dorthe Taudal Jensen.

gs