Ind til nu har Randers Kommune haft en søskendehensyn, når det kom til at få den store kabale med pasningspladser til at gå op.
Det betyder, at Pladsanvisningen forsøger så vidt muligt at placere mindre søskende i samme institution, som deres større søskende går i, så forældrene ikke skal køre flere steder hen for at hente og aflevere deres børn.
Det vil Børne- og Familieudvalget nu lave om på. Hensyn skal blive til en fortrinsret.
Det betyder, at hvis der er en ledig plads i den institution som et barns storebror eller storesøster går i, når det pågældende barn skal bruge en pasningsplads, så vil den mindre søskende automatisk blive givet den plads – uanset hvilket nummer barnet har på institutionens venteliste.
Forslaget er sendt i høring, og kommer der ingen negative høringssvar, træder søskendefortrinsretten i kraft 1. august.
ceb