Hans Revsbæk åbner et galleri, men du behøver ikke købe noget. Din mening om malerierne er lige så meget værd.
AF KURT HELGE ANDERSEN
»Jeg vil bestemt ikke kalde mig selv for kunstner, men der er da en del, der har betragtet mine malerier for kunst og ovenikøbet har købt nogle af dem. Men det bliver jeg ikke kunstner af. Jeg maler mest for hyggens skyld.«
Det siger den tidligere fornikler og værkfører på Randers Forkromning, Hans Revsbæk, der skiftede job efter knap 20 år med forkromning for derefter at arbejde på lager på Scandia og siden Micon/Vestas.
For nogle år siden gik han på efterløn efter at have haft hjerteproblemer. Han blev opereret og er helt frisk med en 12-timers-arbejdsuge på en plastikfabrik ved siden af at være pensionist og fritidskunstner.
Godt tilbud på et staffeli
I 2004 faldt Hans Revsbæk tilfældigt over et tilbud på lærreder, staffeli og maling hos Aldi, og så gik han ellers i gang med at male.
»Jeg havde ingen forudsætninger og havde ikke rigtig tænkt i de baner tidligere,« fortæller Hans Revsbæk og fortsætter:
»Men jeg prøvede mig frem, og hvis jeg ikke var tilfreds med et maleri, så kunne jeg altid male det over igen. Min teknik – hvis jeg har nogen – går ud på, at jeg oftest maler abstrakt, uden man skal kunne se, hvad billedet forestiller. Sjovt nok kommer det altid til at forestille et eller andet. Nogen kan se små og større motiver gemt bag det abstrakte, og andre kan se noget andet. Det, synes jeg, er spændende, for så er der noget at tale om, og at tale med og snakke med hinanden er rigtig sundt. Og hyggeligt.«
Den kommende galleriejer åbner i påskedagene og derefter bliver der ingen faste åbningstider, for Hans Revsbæk gør det i hvert fald ikke for at sælge malerier. Men han vil gerne, at folk ser det, han laver, og kommenterer på det. Galleriet åbnes efter aftale og behov.
»Det kan man jo måske blive både bedre og klogere af,« mener Hans Revsbæk, der har hele galleriet fyldt op med egne værker.
