Vind billetter til Fregatten Jylland og oplev duften af krudt og kanoner.
Din Avis Randers udlodder en familiebillet til to voksne og to børn, som giver adgang til Fregatten Jylland i påsken. Det sker i samarbejde med Fregatten Jylland.
Oplev fortællinger om dengang, Fregatten var i kamp og om livet til søs for en lille skibsdreng. I kan også se kanonen blive skudt af og lave jeres eget reb.
Og som en bonus kan vi også fortælle, at Fregatten Jylland engang var kongeskib og endda sejlede helt til Dansk Vestindien og tilbage igen. Og før det blev det ramt af adskillige kanonkugler under slaget ved Helgoland i 1864. Da det blev bygget, var det et af verdens længste træskibe og hypermoderne, fordi det både kunne sejle med sejl og ved hjælp af dampmaskiner.
Du kan stadig se den store gule skorsten på krigsskibet, hvor krudtaber var små drenge, der hentede krudt til kanonerne under kamp.
Deltag på Facebook
Hvis du vil være med i konkurrencen, skal du finde Din Avis på det sociale medie Facebook.
Her skal du synes godt om opslaget og skrive i kommentarfeltet, hvem du vil have med på tur til Ebeltoft og det legendariske træskib Fregatten Jylland.
Konkurrencen løber til fredag 31. marts, hvor vi trækker en vinder, som vil blive kontaktet direkte.
Konkurrencen er på ingen måde sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook.