Torsdag aften kørte politiet til en adresse i Randers SØ. De havde nemlig fået et tip om ,at der blev solgt stoffer fra en privat adresse.
Ved en ransagning af adressen fandt politiet hos den 21-årige mandlige beboer både hash, kokain og doping.
Den unge mand blev derfor sigtet for salg af euforiserende stoffer.
Endnu en mand fra Randers-området fik besøg af politiet torsdag aften.
Kort før midnat troppede betjente op på en adresse i Randers NØ, da politiet også her havde fået et tip om, at der muligvis blev solgt narko fra adressen.
På stedet boede en 60-årig mand, og ved en ransagning af mandens bopæl fandt politiet frem til en mængde hash og en mængde amfetamin, der var gemt i en fryser.
Den 60-årige mand blev anholdt, og han blev også sigtet for salg af narkotika.