En 21-årig rumænsk mand fremstilles onsdag klokken 13 i grundlovsforhør ved Retten i Randers.
Manden blev anholdt tirsdag aften omkring klokken 21.15 på en adresse i Randers C i forbindelse med, at han var blevet internationalt efterlyst af politiet i Østrig, hvor han er sigtet for at have begået grov vold og tyveri.
Han bliver derfor fremstillet i grundlovsforhør med henblik på senere udlevering til Østrig.