Af Lars Roed

Elvis spiller på anlægget i baggrunden, der dufter helt fantastisk af den mad, mine børn er i gang med at kreere i køkkenet. Kreativiteten længe leve, for de finder alt muligt, vi har i køleskabet og har sagt, at de skaber deres helt egen ret. Jeg glæder mig til at smage og nyde, at de har lagt hjerte og sjæl i aftensmaden. Jeg er godt nede i tempo her på tredjedagen af min efterårsferie, som har budt på svampesamling, gode gåture i efterårssolen, brætspil, gode samtaler, god tid til meditation og lige en enkelt film om Elvis.

Det er så godt at komme rigtig langt ned i tempo og ikke have planlagte gøremål for dagene. Bare tage sig tid til at nyde det smukke efterår og reflektere over mit eget aldersrelaterede efterår.

Det er tydeligt at mærke, at kroppen med alle dens skavanker ikke længere lader sig byde hvad som helst. Jeg og kroppen elsker en god middagslur, og når jeg starter den med at meditere lidt, kommer jeg hurtigt ind i søvnen og vågner og føler mig oftest klar til næste etape af dagen.

Næste etape af dagen, næste etape af livet. Dejligt bare at have tid til at mærke ind i, hvad fremtiden kan bringe. Jeg har heldigvis stadig lyst og mod til forandring. Vi har lige solgt vores gode gamle hus. Et smukt og godt hjem gennem 26 år. Et hjem, som har lagt vægge og rum til et rigt og dejligt liv.

Det er stadig tid til forandring. Jeg har valgt, at så få af de gamle mønstre skal flytte med til vores nye bopæl. Det er en meget ungdommelig fornemmelse, som følger med det valg. Det nye hjem skal danne ramme om masser af mønsterbrud, er min intention. Selvfølgelig mest de uhensigtsmæssige mønstre, men spændende er det også at mærke, at det kan påvirke valg af tøj, musik, mad, måder at hygge mig på, ja, spændende at lade kreativiteten blomstre og føle sig lidt ung igen. Altså sådan en ung sjæl i en gammel, ældre, godt brugt krop.

Mit ønske for den nye epoke er stadig, at jeg vil forsøge kun at gøre ting, som gør mig glad. For år tilbage bestemte jeg mig for, at det skulle være en slags mantra i mit liv. Umuligt, sagde min indre dommer dengang. Det er da noget “lal”. Man kan da heller ikke tillade sig at tro, at alt i livet kun skal være fornøjelse, fortsatte den indre stemme, min censor. Det er sandt, at livet er med det hele. Der er sorgfulde stunder, stille stunder, ja, alle mulige følelser er i spil i livets spil. Men jeg har valgt at holde ved mit dybeste ønske. Der skal være livskvalitet, glæde og kærlighed i mit liv. Jeg ved også, at der skal arbejdes for det. Det kommer ikke af sig selv. Heldigvis er jeg lederen i mit liv, og jeg vil til stadighed forsøge at holde kursen.

Håber du er blevet inspireret uanset din alder. Hav det godt, til vi læses ved en anden gang.