Der er ikke den helt store forskel, men alligevel lægger tre skoler sig i spidsen, når det kommer til trivsel blandt eleverne.
AF CECILIE BISGAARD
For nylig udgav Børne- og Undervisningsministeriet trivselstallene for sidste skoleår.
Elever på alle landets folkeskoler er blevet bedt om at vurdere deres trivsel på en skala fra et til fem, hvor fem er det bedste.
I Randers Kommune er der ikke de store udsving. I gennemsnit har eleverne givet deres trivsel 3,6 ”point”, og alle de kommunale folkeskoler (og specialskoler) har fået mellem 3,4 og 3,8 point.
Det ikke langt fra landsgennemsnittet. Tallene viser, at alle landets kommunale folkeskoler i gennemsnit har fået en score på 3,7, så skolerne i Randers Kommune ligger lige en anelse lavere.
Lille kan være en fordel
De tre skoler, der scorer højest, når det kommer til trivsel, er Assentoftskolen, Bjerregrav Skole og Hobrovejens Skole. De har alle fået en gennemsnitlig score på 3,8 point.
»Jeg er meget, meget glad. Det er fantastisk dejligt,« siger Maibritt Mark Larsen, der er skoleleder på Bjerregrav Skole, og fortsætter:
»Vi har elever, der kommer udhvilede i skole og har en god madpakke med. Vi har et godt samarbejde med forældrene, og vi blander alle klasserne i frikvartererne – også de to specialklasser. Børnene er blandet på hele skolens område. De deles, og de store hjælper de små. Børnene i specialklasserne har altid indgået uden problemer i pauserne, og det har jeg altid været mega stolt af.«
Bjerregrav Skole er en af de mindste folkeskoler i Randers Kommune, og det kan ifølge skolelederen godt være en fordel, når det kommer til trivsel.
»Jeg elsker at være et lille sted. Det er smukt at opleve, at selvom man ikke prioriterer de små steder så meget, så kan de stadig noget. Vi kan arbejde tæt sammen om lige præcis social trivsel, og det er det, vi scorer højt på. Børnene går glade hjem, og forældrene er trygge ved os. Det giver lærerne mere ro til forberedelsestid,« siger hun og fortsætter:
»Jeg gør, hvad jeg kan for at være tæt på medarbejderne og børnene, så jeg kan mærke efter, hvor der er noget – hvor det knager. Det er vigtigt at finde ud af, hvor økosystemet halter, så man kan sætte ind. Vi har ikke så mange ressourcer, så derfor er vi nødt til at bruge det, vi har, og det er nærhed. Det er nemt at sprede et budskab, hvis der er en elev, der ikke har det godt, og medarbejderne er fleksible og forstår at rykke sammen i bussen. Vi flytter os hele tiden efter, hvor udfordringerne er, og det gør, at vi kan være på forkant og ikke bare skal slukke brande.«
Men det kan stor også
Men at være en lille skole er ikke den eneste vej til den gode trivsel. Assentoftskolen er Randers Kommunes næststørste kommunale folkeskole, og her har man altså fået en lige så høj score, som Bjerregrav Skole har.
»For os handler det om et vedvarende og vedholdende arbejde med trivsel. Hele året rundt. Jeg synes, det er dejligt, at vi har fået en høj score, men uanset tallene er pæne, så er de et øjebliksbillede, og derfor skal vi bevare et konstant og vedvarende fokus på trivsel i vores klasser,« siger Anne-Mette Thorsen, der er skoleleder på Assentoftskolen, og fortsætter:
»Så arbejder vi med det, hvis der er klasser eller enkelte elever, hvor trivslen ikke er høj til alle tider. Vi har et særligt team, der kommer indover, hvis der er behov for det, og de kan blandt andet vejlede kollegaer i trivselsarbejdet. Lærere og pædagoger arbejder med klassernes trivsel som en del af dagligdagen.«
Flest børn med høj score
Hvis man dykker længere ned i tallene, begynder forskellene på skolerne i højere grad at dukke op.
Asferg Skole er for eksempel den skole i hele kommunen (undtagen specialskolen Oust Mølleskolen), hvor flest børn har vurderet, at deres trivsel ligger et sted mellem 4,1 og 5 på skalaen. Næsten 40 procent af eleverne giver deres trivsel i skolen en score i det interval. Men det er altså ikke nok til at sikre skolen den bedste samlede trivsels-score. Skolens samlede score er 3,7 – så dog stadig tæt på at være blandt de bedste.
Langå Skole er det sted, hvor færrest elever har givet deres skole-trivsel en score på mellem 4,1 og 5. Det er kun lidt mere end hver tiende elev, der har gjort det. Til gengæld har næste tre fjerdedele givet deres trivsel en score på mellem 3,1 og 4, og det betyder, at skolen samlet set ikke halter efter de andre. Langå Skoles samlede score er nemlig 3,6.
Her går det knap så godt
Skolen med den laveste score er Fårup Skole. Med en score på 3,4 ligger skolen alene i bunden. Der har tidligere på året været en del snak om skolen i medierne, fordi antallet af elever, der er tilknyttet PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), blev fordoblet på kort tid, og hvis man kiggede på det faglige niveau, lå skolen blandt landes ti dårligste procent.
Til gengæld er der ikke en eneste af eleverne, der har givet deres trivsel i skolen en score mellem et og to på skalaen. Næsten tre fjerdedele af eleverne har vurderet deres trivsel til at være meget gennemsnitlig – nemlig mellem 3,1 og 4.
Fakta: Trivselstal for de kommunale folkeskoler
Tallene er et gennemsnit af elevernes svar.
Eleverne på skolerne er blevet bedt om at vurdere deres trivsel i skolen på en skal fra et til fem, hvor fem er den bedste trivsel.
Asferg Skole: 3,7
Assentoftskolen: 3,8
Bjerregrav Skole: 3,8
Blicherskolen: 3,6
Fårup Skole: 3,4
Grønhøjskolen: 3,6
Havndal Skole: 3,6
Hobrovejens Skole: 3,8
Hornbæk Skole: 3,7
Korshøjskolen: 3,6
Kristrup Skole: 3,6
Langå Skole: 3,6
Munkholmskolen: 3,7
Nørrevangsskolen: 3,6
Oust Mølleskolen: 3,5
Randers Specialskole: 3,7
Rismølleskolen: 3,5
Søndermarksskolen: 3,7
Tirsdalens Skole: 3,6
Vestervangsskolen: 3,6
Østervangsskolen: 3,7
Hele Randers Kommune: 3,6
Præcisering
Din Avis vil gerne lave en præcisering i forbindelse med denne artikel om skolernes trivsel: Sådan har børnene i folkeskolerne det: »Vi kan være på forkant og ikke kun slukke ildebrande«
I sidste afsnit af artiklen, (som er slettet) fremgik det, at Vestervangsskolen havde 1,6 procent af børnene, der havde angivet, at deres trivsel lå på mellem 1-2 i en skala fra 1-5, hvor 5 er det højeste.
Det er blevet misforstået af flere læsere. Din Avis må pointere, at det sidste afsnit udelukkende handlede om dårlig trivsel for en meget lille andel af børnene på Vestervangsskolen, nemlig 1,6 procent. Det er af flere misforstået til, at trivslen er dårlig blandt store dele af eleverne på skolen. Og det er bestemt ikke tilfældet. Tværtimod.
»Jeg mener ikke, at tallet er retvisende. Vestervangsskolens generelle trivsel for alle elever ligger på 90,8 i 2020/2021 og det er et højt tal i Randers Kommune. Det tal på 1,6 procent der refereres, til er kun ét ud af 9 trivselsespunkter som Børne-og Undervisningsministeriet måler på,« forklarer skoleleder Jakob Voldby fra Vestervangsskolen.
Din Avis beklager den uheldige formulering og de misforståelser det kan have givet.
