Østjyllands Politi fremstillede fredag klokken 12.30 to mænd på 25 og 38 år i grundlovsforhør i Retten i Randers.
De er sigtet for røveri ved torsdag aften at have opsøgt en 55-årig mand på hans adresse i Randers NØ og truet ham til at udlevere nogle tusinde kroner i kontanter.
Af hensyn til den nærmere efterforskning, anmodede anklageren om lukkede døre ved grundlovsforhøret. Østjyllands Politi ønsker derfor ikke på nuværende tidspunkt at oplyse yderligere om sagen.
Ved avisens deadline var der stadig ikke kommet nogen afgørelse fra grundlovsforhøret, og i skrivende stund vides det derfor ikke, om mændene er blevet varetægtsfængslet.