Rasmus Munk er køkkenchef og medejer af gourmetrestauranten Alchemist i København. Og så er han fra Randers.
Alchemist har siden 2020 haft to stjerner i Michelin-guiden, hvilket betyder, at restaurantens mad er noget ganske særligt, som er en omvej værd.
Og forleden kom Randers-drengens restaurant også på World’s Best Restaurant Academys liste over de bedste restauranter i hele verden. På den forenemme liste har Rasmus Munk og Alchemist indtaget en 18. plads.
Af danske restauranter på listen er Alchemist kun overgået af københavnske Geranium, der indtager en flot førsteplads. Geranium har da også tre Michelin-stjerner.
Rasmus Munk åbnede Alchemist på Østerbro i 2015, hvor der var plads til 15 spisende gæster. Efter knap to og et halvt år lukkede restauranten ned igen for at forberede og indrette restaurantens nuværende lokaler på Refshaleøen i København.
Alchemist genåbnede i juli 2019.
ceb