Skolebestyrelse vil have udskolingen tilbage: »Vi har det, der skal til«

Skolebestyrelsen på Østervangsskolen har søgt Randers Kommune om at få lov til løbende at oprette 7., 8. og 9. klasser.

AF CECILIE BISGAARD

Skolebestyrelsen på Østervangsskolen i Randers har et ønske. De vil gerne have deres udskoling tilbage.

Derfor sendte de i midten af maj en ansøgning til Randers Kommune, hvor de bad om lov til fra august 2023 at starte op med en 7. klasse. Efterhånden som den 7. klasse blev til en 8. og 9. klasse ville skolen fra august 2025 have en fuld udskoling.

»Vi vil gerne have en udskoling, fordi vi synes, vores elever fortjener at blive i de trygge rammer, som de har kendt hele deres skolegang. Jeg ved, der er rigtig mange forældre, som ville vælge Østervangsskolen til, hvis deres børn havde muligheden for at fortsætte,« siger skolebestyrelsesformanden, Louise Lønstrup Lund.

40 procent søger væk

Et af formandens hovedargumenter for at oprette en udskoling er, at det kan være med til at fastholde børn i folkeskolen.

Efter 6. klasse skal Østervangsskolens elever starte i 7. klasse på Rismølleskolen i Dronningborg. Her ryster man posen og blander klasserne på ny.

»Når man nu alligevel skal skifte skole, så vælger 40 procent af forældrene at sende deres børn på privat- eller friskole fra 7. klasse. Det tror jeg ikke, 40 procent ville vælge, hvis de kunne blive. Flere ville sige ’så bliver vores barn i folkeskolen’,« fortæller hun.

Samtidig understreger Louise Lønstrup Lund, at det ikke er utilfredshed med Rismølleskolen, der gør, at de har sendt deres ansøgning afsted.

»De gør et rigtig godt stykke arbejde. Jeg har en dreng, der går i 8. klasse på Rismøllen, og han ville have haft godt af at blive i det trygge miljø, som han kendte. Ikke fordi vi er utilfredse med skolen – de har rigtig dygtige folk – men fordi det for min dreng har været svært med et skifte. De er total under ombygning i den alder. Der sker så meget. Han ville have fået mere ud af det skoleår, hvis han kunne være blevet på Østervang,« siger hun.

Vi har kapaciteten

Idéen om igen at have en udskoling på Østervangsskolen er ikke ny, fortæller skolebestyrelsesformanden.

»Det er noget, som vi har snakket om i flere år. Vi savner udskolingen, og vi har snakket om, hvornår er det det rigtige tidspunkt at sende ansøgningen på. Det er det, når vi er en tosporet skole, for så har vi pladsen, og det er vi nu. Tiden er også inde, fordi skoleudvalget siger, at de tør gå nye veje,« siger hun.

Østervangsskolen har tidligere haft op til tre klasser på hver årgang, men lige for tiden har man kun to klasser på hver årgang. Fremadrettet ser det også kun ud til, at der vil komme to klasser på hver årgang, fortæller Louise Lønstrup Lund.

»Når vi kun har to spor, så har vi kapaciteten til at udvide med udskolingen, og det er derfor ansøgningen kommer nu. Vi har plads og rum. Vi har lærere, der tidligere har undervist i udskolingen, og de er klar. Hvis vi mangler lærere, så ved vi, at vi kan tiltrække rigtig dygtige folk,« siger hun.

Rismøllen er sikret

Louise Lønstrup Lund understreger samtidig, at man med en ny udskoling ikke ønsker at ”stjæle” elever fra andre skoler – for eksempel Rismølleskolen.

»Der sker rigtig mange forandringer i Dronningborg de næste mange år, og der kommer en ny institution med plads til 100 børn, så deres fødekæde er sikret. Rismøllen skal nok få børn nok. Dronningborg vokser, men der vil stadig være det samme antal børn i vores område. Jeg kunne også forestille mig, at flere forældre ville vælge Rismølleskolen til, når man ikke længere blander klasserne efter 6. klasse,« siger hun og fortsætter:

»Østervang scorer rigtig højt i trivselsundersøgelser, og jeg synes jo, at en skole, der scorer højt på trivsel, skal have lov til at beholde sine elever i udskolingen.«

Ønsker sagen belyst

På Skole- og Uddannelsesudvalget seneste møde blev politikerne introduceret for ansøgningen. De tog dog ikke stilling til, om den skulle godkendes eller ej. I stedet for bad udvalgets medlemmer forvaltningen om at undersøge sagen nærmere.

»Østervangsskolen er kommet med en ansøgning, hvor de kommer med nogle udsagn, som vi gerne vil have belyst. Derudover kommer der i slutningen af august eller starten af september en kapacitetsanalyse, som vi har ventet på. Den analyse viser, hvordan udviklingen bliver for små børn og skolebørn. Den vil vi gerne have, så vi kan se, hvordan elevtallet udvikler sig,« siger udvalgsformand Lise-Lotte Leervad Larsen (S) og fortsætter:

»Jeg har ikke taget stilling endnu, fordi vi har ikke fået sagen belyst, så jeg afventer forvaltningen, og så drøfter vi hvordan og hvorledes.«

Tror på et ja

Beslutningen om at sende ansøgningen til nærmere undersøgelse i forvaltningen tager skolebestyrelsesformanden helt med ro.

»Det er godt nok, de dykker dybere ned i tallene. Jeg tror på, vi får en overbygning. Det betyder ikke nødvendigvis at hele skolestrukturen skal rulles tilbage. For vores skole er det bare en god idé, og vi blander os ikke i, hvad andre siger efterfølgende. For os ville det være godt,« siger Louise Lønstrup Lund og fortsætter:

» Vi gør det for ungernes skyld. Vi tror på, vi kan fastholde eleverne i folkeskolen. Vi tænker ikke i økonomi – vi tænker i trivsel. Hvis vi får lov, så er vi klar, og det bliver fortsat en brandgod skole. Vi har det, der skal til. Jeg ville ikke tøve med at have mine egne børn gående her.«