Opgaven er klar: Alle skal opdage, at Arena Randers er en multiarena. Derfor skal Morten Arnesen til at tiltrække alle mulige slags begivenheder. Men først skal Arena Randers stå helt klar.
KIAN JOHANSEN
»Det er Morten Arnesen fra… , nå ja, Arena Randers.«
Ordene og titlen skal lige vende rigtigt for den nye direktør for den selvejende organisation ’Randers Idrætshaller’, der tiltrådte 1. april og afløste Gitte Holm, direktør i godt 20 år.
Morten Arnesen er et kendt ansigt og navn i Randers. Især er hans navn forbundet med titlen som biografdirektør i utallige år.
Senest har eventmageren, og manden med en forkærlighed for byen Randers, arbejdet som direktør for Dansk Hestevæddeløb i godt to et halvt år, hvilket forklarer, hvorfor han lige skal vænne sig til at sige Randers igen.
Fra heste til Randers
Han er gået fra at være direktør for Dansk Hestevæddeløb, der styrer driften og planlægningen for ni travløbsbaner. Det svarer lidt til at være direktør for divisionsforeningen i fodbold, men travløbsbanernene er blot ikke selvstændige klubber, lyder hans egen sammenligning. Så han er gået fra en national rolle til en mere lokal rolle i Randers, hvilket passer ham fint.
»Jeg har sammenlagt organisationerne og etableret et samarbejde med Sverige, der nu skal føres ud i livet. Vi, altså det vil sige, Dansk Hestevæddeløb, har blandt andet indført et fælles billetsystem, lavet digital kortlægning af banerne og fået skabt en national standard og så har vi sammenlagt flere bestyrelser til ét slagkraftigt organ ,« fortæller han om sin tidligere stilling.
Nu er han direktør for en multiarena. I hjembyen Randers. Og for de andre haller i byen, som Randers Idrætshaller også driver.
»Det er lige præcis derfor jeg sagde ja til jobbet. Jeg har stadig et godt netværk i byen. Jeg kender de fleste aktører og skal ikke starte forfra. Jeg skal arbejde med idræt og events. Jeg kender til ledelse og motivering af især frivillige og løstansatte fra mine andre stillinger. Og det jeg lige kommer fra, var en organisation med masser af administrative fastansatte mennesker, hvor vi var en paraply-samlende faktor. Nu skal jeg kunne lede alle slags ansatte. Blandt andet dét er min force og så skal jeg have bygget på min viden om at drive et idrætsanlæg,« lyder det energisk og ærligt fra Morten Arnesen, der pointerer, at han først vil bygge et stærkt fundament, før han for alvor brander Arena Randers.
Biografernes mester
I et års tid var han kommerciel chef i Randers FC. Og fra 2003 til 2018 har han været kendt som biografdirektøren. Først for Grand Teateret, der flyttede til Thors Bakke og blev til Nordisk Film Biografer.
»Bygningen af Randers Biograf og hele byggeprocessen var en milepæl. Jeg fik frie tøjler i processen, og der var stor tillid til, at det kunne gøres på en ny måde. Jeg fandt ud af, at jeg kunne mere end at drive en biograf. Jeg kunne også projektstyre og stå for byggeriet, og vi fik tænkt nye løsninger ind i alt, det er derfor biografen kan tilbyde så meget andet end at vise film. Der er masser af muligheder for events.«
Og lige netop eventdelen glæder han sig til at få sat gang i. Arenaen har på papiret stået færdig i to år, men Corona og jura har bremset folks mulighed for at bruge den nye multiarena i fuldt omfang.
Først skal de sidste mangellister afklares med totalentreprenøren Max Bögl og et ujævnt halgulv lægges om, inden han for alvor kan begynde at påkalde sig Randers-borgernes og arrangørernes opmærksomhed. Men på grund af jura, forhandlinger og stigende priser på materialer betyder det, at multiarenaen måske ikke fremstår helt som alle ønsker det, før om et års tid eller to. Håbet er dog, at man kan starte op for alvor i efteråret 2022, og vise hvad en multiarena kan bruges til.
Arena Randers
Arena Randers historie går tilbage til 1952, hvor Randers Freja opførte Annekshallen.
Grunden blev stillet til rådighed af Randers Kommune, der i 1962 overtog hallen.
Kommunen opførte Randershallen i 1972 for 9 millioner kroner.
Hal 3 blev indviet i 2007.
I dag drives hallen af den selvejende institution Randers Idrætshaller, der også ejer andre haller i byen.
I 2020 stod den nye multiarena klar. Arenaens 7.000 kvadratmeter er bygget i forlængelse og i sammenhæng med den eksisterende hal fra 1972. Byggesummen stod oprindeligt opført til 81 millioner kroner. Det er ukendt hvor stort beløbet er endt med at blive.
Med den nye multiarena, er det muligt at afholde større sports- og kulturbegivenheder på grund af den større tilskuerkapacitet, moderne faciliteter samt fleksible tribuneopbygning.
Byggeriet viste sig dog at have flere mangler, blandt andet et skævt halgulv.
På grund af juridiske tovtrækkerier og en langvarig voldgiftssag, samt af praktiske årsager, skal halgulvet først skiftes i løbet af sommerferien.
Arena 1 (2020) Kapacitet sport: 4.000 Siddepladser: 3.200 Koncert: 6.000.
Arena 2 (1972) (tidl. Randers Hallen) Kapacitet sport: 2.500 Siddepladser: 2.160 Koncert: 3.500.
Arena 3 (2007) (tidl. Hal 2) Kapacitet sport: – Siddepladser: 350.
Arena 4 (1952) (tidl. Annekshallen) Kapacitet sport: – Siddepladser: 50.
Hele Randers Arena
»Vi skal være hele Randers’ forsamlingshus. Og så er vi begyndt måle os op imod Arena Nord i Frederikshavn og de andre arenaer i Danmark. Vi er en af mange arenaer. Vi er både konkurrenter om de store events, men også kollegaer, for vi kan hver især tilbyde noget unikt lokalt, i vores egne byer,« lyder filosofien.
Rent faktisk har han lige netop haft besøg og fået hjælp af kollegerne fra Arena Nord til at løse en praktisk udfordring.
Ilddåben for alle de godt 25 fastansatte med Morten Arnesen i spidsen er overstået. For i den anden uge af direktørens tiltræden havde Arena Randers over 5.500 besøgende på én dag, da Arena Randers tog imod 14 gymnastikefterskoler og deres pårørende, der afholdt efterskolestævne. Det blev sluttet af med et besøg fra DGI Verdensholdet. Blot et par dage forinden, blev der afholdt Nordiske mesterskaber for Junior gymnasterne i TeamGym, hvor over 2.000 enten deltog, eller kiggede på. Her lå arbejdet i både at håndtere de store events og samtidig gøre klar til det næste store event.
»Det er her vi skal blive rigtig gode. Og her det bliver spændende. For lige nu har jeg godt 25 ansigter at lede. Når vi for alvor folder os ud, så er tallet måske op til 85, med løstansatte og frivillige, der måske står i en bod med nye arbejdsopgaver for første gang, eller tager mod gæsternes jakker i garderoben, uden at have kendskab til, hvordan vi så den opgave løst. Det setup skal forfines, folk skal oplæres og alt skal jo bare spille undervejs.«
Han uddyber.
»Det er min opgave at definere hvordan vi differentierer og brander os, både lokalt, i Danmark og internationalt. Vi skal jo have nogen til netop at vælge os, fremfor en af de andre multiarenaer. Det bliver en blanding af de rammer vi har, de muligheder vi kan tilbyde, men også vores evne til at netværke og at kunne transformere os til noget, der er interessant for både publikum og arrangørerne.«
Morten Pagaard Arnesen
Morten Pagaard Arnesen, 47 år. Opvokset i Lystrup. Bosat i Randers siden 2008.
Bor i Dronningborg med konen Charlotte Thygesen. Sammen har de fire børn: to tvillingepiger på 17 år og to tvillingepiger på 12 år.
Direktør for Randers Idrætshaller. April 2022-
Direktør i Dansk Hestevæddeløb. 2019-2022.
Kommerciel chef i Randers FC. 2018-2019.
Biografdirektør for Nordisk Film Biografer i Randers. 2009-2018.
Direktør for Grand Teateret i Randers. 2003-2009.
Biografchef for Palads biografen i København. 2000-2003.
Filmoperatør i BioCenter Kolding. 1999-2000.
Tidligere medarbejderrepræsentant i bestyrelsen hos Nordisk Film Biografer A/S.
Bestyrelsesformand i Randers Cityforening. 2015-2018.
Bestyrelsesmedlem Randers Handelsråd.
Formand for Spar Nords Bankråd i Randers.
Årets Randersborger i 2016.
Årets Biografperson i 2010.
