I dag onsdag 4. maj kl. 12.00 tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet alle landets sirener.
I forbindelse med testen vil du kunne høre følgende:
- Sirenerne lyder med ‘Fare’-signalet, som er en tone, der gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Tonen stiger langsomt og falder hurtigt, og der er pause mellem gentagelserne.
- Fare-signalet gentages efter fire minutter.
- Efter otte minutter udsendes et ‘Faren er forbi’-signal, som er en lang ensartet tone, der varer i 45 sekunder.