Østjyllands Politis døgnrapport fra weekenden kan lokalt berette om to bilister, der ikke lige frem levede op til paragrafferne i færdselsloven.

Det hele startede lørdag klokken 12.55​, hvor en 49-årig mandlig bilist blev bedt om at holde ind og sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset på Asfergvej i Spentrup.

​Cirka tyve minutter senere​ stoppede Østjyllands Politi så endnu en trafikant, der ikke ligefrem kørte efter reglerne.

Denne gang var det dog ikke for ikke at have orden i papirene. For klokken 13.15 blev en 24-årig mandlig bilist nemlig anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hobrovej i Randers C.

am