Han har efterhånden vænnet sig til tanken om, at han efter flere årtier snart er færdig med at arbejde på Shell-tanken i Råsted. Tanken er sat til salg, og han håber på, at han snart kan få mere tid sammen med familien.
AF CECILIE BISGAARD
Da Magnus Madsen som 13-årig startede som tankpasser, havde han aldrig forestillet sig, at han ville ende som tankejer i Råsted. Men det gjorde han altså.
Han startede som tankpasser på den tank, der dengang hed Midtvejs i Råsted. Da han fyldte 18, blev han så tankpasser hos Verner Skaarup på Statoil i den anden ende af byen.
»Jeg var egentlig stoppet på tanken og startet i en elevplads, og et halvt år efter jeg var udlært, var jeg tilfældigt oppe for at tanke hos Verner. Det var den 27. juni 1989. Det var på min fødselsdag. Verner kom ud og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at blive forpagter af tanken«, siger Magnus Madsen.
Så måtte han hjem og snakke med sin hustru. Da hun sagde god for det, gik turen forbi banken.
»Den 2. juli fik jeg lov til at sige op på mit arbejde med tilbagevirkende kraft, så jeg kunne overtage forpagtningen af tanken den 1. august. Jeg var med på idéen fra starten af. Jeg tænkte: ”vi gør det sgu”,« fortæller han.
Jeg kan ikke lave om
Men nu er det snart slut.
I april sidste år fik Magnus Madsen konstateret kræft. I sommer blev beslutningen taget, og i oktober satte han tanken til salg.
»Jeg har det egentlig okay med, at det snart er slut. Jeg har haft et halvt år til at vænne mig til det. Det var faktisk en nem beslutning. Jeg kunne jo ikke lave om på, at jeg blev syg. Og selvom jeg bliver rask, så kommer jeg aldrig til at arbejde så meget igen. Jeg har altid arbejdet minimum 65 timer om ugen. Nogle gange 80 timer om ugen,« fortæller han.
Men lige nu er han sygemeldt, og han arbejder derfor ikke.
»Jeg har simpelthen ikke energien til det. Specielt ikke, hvis jeg også skal lave noget derhjemme. Så jeg vil gerne skære ned og passe på mig selv. Jeg har to børnebørn, som jeg gerne vil være sammen med. Jeg behøver ikke arbejde røven ud af bukserne mere,” siger Magnus Madsen.
En ting ad gangen
Tankejeren har endnu ikke nogen fast plan for fremtiden.
»Nu skal jeg have solgt tanken først. Så skal jeg være rask, og så skal jeg finde ud af, hvad der så skal ske. Måske skal jeg ud og køre truck. Jeg tager en ting ad gangen,« siger han.
Der har indtil videre været omkring ti mennesker forbi for at se på tanken, siden den blev sat til salg.
»Jeg vil gerne have, at den, der overtager, vil passe godt på personalet. Der er en, der har været har i 22 år, og en, der har været her i 15 år. Jeg håber, der er en, der vil overtage dem, og drive stedet videre i samme ånd – men stadig sætte sit eget præg på det. Det er det eneste, jeg går efter,« siger Magnus Madsen og fortsætter:
»Man skal købe tanken, fordi den er en lille, lokal butik, der er nyttig for samfundet her. Den er et samlingspunkt. Jeg synes, der er hyggeligt at være her, og der er ingen dage, der er ens.«
Sludder for en sladder
Ifølge Magnus Madsen er det mest lokale, der handler på tanken, som også har en spillehal, salg og udlejning af trailere og en vaskehal.
»Der er nogen, der kommer og får en sludder for en sladder, når de henter deres ugeblad eller smøger. Så får vi en snak. Jeg tror, det betyder meget for dem, der ellers ikke ville have noget at lave. Så får de en formiddag til at gå med det. Ellers er det jo en halv pølsevogn, vi har. Vi har fuld morgenmad, og til frokost laver vi pølser, minipizzaer, burgere – vi er efterhånden blevet en madstation,« siger han og fortsætter:
»Butikken er godt besøgt. Jeg bilder mig ind, at det er, fordi den ligger så tæt på motorvejen. Hvis man kører af ved Randers Nord, kan man bare fortsætte og køre på igen ved Fårup. Hvis man er doven, kan man køre hele vejen til Handest. Så behøver man slet ikke at dreje.«
Vil savne det hele
Der er en del kunder, der ved, at Magnus Madsen snart stopper. Men han tror, der er mange, der endnu ikke ved, at han holder, fordi han er syg.
»Der er mange, der giver udtryk for, at de vil savne mig. Jeg kommer også til at savne det hele. Personalet og kunderne. Det at omgås mennesker. Vi har få kunder, men så kommer de hele tiden. Dem får man et specielt forhold til. Jeg holder af forskelligheden. Man ved aldrig, hvad der sker på en arbejdsdag,« siger han og fortsætter:
»Det bedste ved jobbet er friheden. Jeg har altid været glad for at gå på arbejde, og det er en god arbejdsplads. Det er altid trist at holde, når man er glad for noget.«
Magnus Madsen understreger, at man ikke bare skal være en god sælger, hvis man går og drømmer om at købe Shell-tanken i Råsted.
»Der er en afsindig administrativ byrde. Der er mange timer på kontoret. Der er mange ting, man skal have styr på med love, forurening og brancheforordninger,« siger han.
