Mandag kl. 5.42 skete der et færdselsuheld i krydset Århusvej/Randersvej i Randers SV. En 20-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil ført af en 31-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade ved uheldet, oplyser Østjyllands Politi i politirapporten.
Derudover blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Marienborgvej i Randers Nordøst. Det skete søndag kl. 12.46.