“Din bager” kommer til at ligge klods op af Ebel-å grill i Drastrup og bliver ren Drive-in.

KIAN JOHANSEN

Hvis man nu er ledig og gerne vil lave noget og være sin egen boss, så kunne du jo gøre som Trine Sindholdt Fristed Sørensen.

Hun åbner nemlig en ny bagerbutik i Drastrup og forventer at åbne i april.

’Din bager’ kommer til at ligge klods op af Ebel-å grill i Drastrup-rundkørslen. Det bliver en ren drive- in bager, med brød fra Løgstørvejens Bageri, der leverer to gange om dagen. Åbningstiden vil indtil videre være fra klokken 6 til 11 hver dag.

»Vi vil gøre det til en hurtig og nem måde for vores mulige kunder, i hverdagens morgenræs,« forklarer Trine Sindholdt Fristed Sørensen, der kommer til at eje halvdelen af drive-in-bageriet, den anden halvdel ejes af Claus Andersen, der er manden bag Ebel-å, Grønvang Grill, og Kalø Slotscafé.

’Din bager’ kommer til at ligge lige ved siden af Ebel-å grill i Drastrup-rundkørslen og du kan kun købe bagværk fra bilen, lyder konceptet. Indsendt foto

»Jeg blev ledig, og tænkte; ’Hvad nu?’ Jeg har altid godt kunne tænke mig at være “boss” i eget firma, og snakkede med Claus Andersen og sammen kom vi på, at der mangler en bager i byen, vi lavede en meningsmåling på Facebook, som talte for sig selv. VI SKAL åbne en bager,« fortæller Trine Sindholdt Fristed Sørensen til Din Avis.

Blindsmagning afgjorde bageri

Hun tilføjer:

»Det var også med mange overvejelser, da jeg står som alenemor, og skulle have det til at passe med de tidlige morgentimer, som det jo er i en bager. Heldigvis bor jeg i byen, og skal ikke bruge meget tid på transport. Mine børn er meget støttende, og synes det er spændende.«

Hun vil være at finde i butikken i det daglige leder efter et par ansatte..

Og leverandøren er omhyggeligt udvalgt ud fra blindsmagninger.

»Vi gennemgik en slags smagstest, hvor vi købte de samme brød og kage-varianter fra flere forskellige bagere, og så var vi nogle stykker som smagte til, og Løgstørvejens Bageri lå godt i svinget, og det blev dem som vi lavede et samarbejde med, «´smiler Trine Sindholdt Fristed Sørensen.

Der kommer ca. 12.000 biler igennem rundkørslen, forklarer Trine Sindholdt Fristed Sørensen.

Lagkagehuset har netop offentliggjort, at de åbner en tilsvarende drive-in bageri ud til Århusvej i Paderup-krydset i det tidligere Frankies MC. Her er der dog også åbnet inde i selve butikken, så man ikke behøver at komme i bil.

»Mulige konkurrenter er vi ikke bange for, vi tror på vores placering og så er kager og brød fra Løgstørvejens Bageri bare mums,« lyder det med et smil fra Trine Sindholdt Fristed Sørensen.