Henry Larsen, Kærgade 9, 8940 Sv. Randers
Hvor går man hen, når betonhjertet slår? Et eksempel på det kan man se på Storkeengen ved den blå bro.
Borgmesteren og byrådet taler i disse dage om, hvor mange stier og træ board der skal være på den resterende del af storke engen. (Solnedgangsplads imens IC4 toget kører forbi.) Når diget er færdigt. Og hvor der før var en smuk lagune. Et dige som skal beskytte Vorup mod de stigende vandmasser på grund af menneskenes sære aktiviteter og udledning af CO2 (kuldioxid).
Hvor meget CO2 er og bliver der ikke udledt til atmosfæren ved opførelsen af Diget på Storkeengen, hvor gravemaskiner har kørt frem og tilbage med tusinde tons sand og leca? Hvor meget energi går der ikke til at fremstille leca?
Jeg tror, den grønne kommune Randers får et stort minus i klimaregnskabet.
Kan man få nogle tal på bordet?
På Radio ABC grunden ved Brotoften var der før gruspladsen et smukt overdrevs-lignende område med gamle forskellige træer, blandt andet frugttræer og hvidtjørn, der tiltrak mange fugle om vinteren på grund af æbler og bær samt græssende kvæg, og som gjorde det til en dejlig tur, når man skulle ind til Beton Byen Randers.
Om nogle år kommer der højhuse på gruspladsen.
Også hundelufter-pladsen, hvor der stadig er lidt natur tilbage, bliver inddraget. På grund af Randers kommunes nyttetænkning – de grønne områder skal udnyttes.
Det første lobbyister og spekulanter gør, inden de begynder at bygge, er, at de fælder alle træer og buske.
Flodbyen Randers (er havnebassinet natur, Borgmester?) Med ødelæggelserne dernede har Randers mistet et stykke værdifuldt bynært naturområde, som fungerede som spredningskorridor for fuglene, når de kommer fra og til Vorup og Hornbæk enge.
Tak fordi du har ødelagt det, Borgmester.
