I Vorup FB Motion, som holder til i Haslund, holder de stadig stavgangsfanen højt, men man kan også konstatere, at det ikke er som, da man startede i 2004 – dengang den danske stavgangsfascination var på sit højeste. En fascination, der ikke umiddelbart vender tilbage lige foreløbig, hvis man spørger en projektleder i DGI.
ANDERS MICHAELSEN
Engang stod de 125 mennesker i alle aldre ude foran Ulvehøjhallen i Haslund, spændte og nysgerrige over, hvad det var to stave og et sæt ben kunne gøre for noget af det mest centrale og grundlæggende i den menneskelig evolution – nemlig det at gå oprejst på to ben.
Stavgang hed den nye landsdækkende trend, som i 2004 også var kommet til Vorup FB Motion og Haslund, hvor foreningen holder til. Ind af postkassen var der kommet en folder til hele nabolaget, om det der var motionens nye dyr på savannen.
»Vi mødte jo op af nysgerrighed, alle mennesker her i byen,« erindrer Marie Sørensen, der i dag er stavgangsinstruktør i klubben.
Jeg retter ikke længere på, hvordan folk går med stavene. Det vigtigste er, at vi kommer ud og får noget motion og har noget socialt sammen.
Marie Sørensen, stavgangsinstruktør.
Supermarkeder solgte stavene, og i avisartikler og på tv kunne man høre om den nye motionsform, der var fløjet ind fra nord.
»Jeg begyndte med det på grund af min ryg, og tænkte, at det måske kunne hjælpe og være en skånsom motion for både ryg og ben,« fortæller Marie Sørensen.
Samme år, som man i Haslund begyndte at gå ud i det blå med stave i hænderne, udtalte idrætsforsker Knud Larsen til B.T., at stavgang bliver »in« for kvinder om 10 år:
»Vi vil se noget helt nyt hos kvinderne, nemlig stavgang. Det er allerede meget stort i Sverige og Finland, og jeg tror, det vil komme til Danmark og hitte indenfor de næste år. Vi snakker om hundredtusinder af udøvere,« lød det fra forskeren tilbage i 2004.
Men hvad blev der så egentlig af trenden med den determineret gang og de skistavslignende rør til snefri brug? Din Avis Randers tog ud til Ulvehøjhallen i Haslund for at tage temperaturen på 00’er-fænomenet stavgang.
På vej ud
Det drypregner tirsdag morgen i Haslund. Foran den lokale hal denne morgen er der såvel grå stænk i vejret som i frisurerne, og de mange vind- og regnjakker skinner af årstidens våde omstændigheder. Det er ikke længere 2004, hvor 125 mennesker i ren nysgerrighed troppede op for at tage på tur med stave – i dag er der nærmere 15.
»Og det er ikke alle, der gider gå med stave, når det regner, så vil de hellere gå med en paraply for at passe på frisuren,« siger instruktør Marie Sørensen og griner.
»Jeg retter ikke længere på, hvordan folk går med stavene. Det vigtigste er, at vi kommer ud og får noget motion og har noget socialt sammen,« fastslår instruktøren, der har været med helt fra starten og fra nærmeste hold har kunnet konstatere en faldende interesse for stavgang.
Til at begynde med troppede som sagt mere end 100 op, og i en årrække kunne 50-60 finde på at møde op per gang. I dag er man anderledes rigtig glad i klubben, hvis der er 25, som møder op.
»Jeg tror, det er noget af det første, der dør her i foreningen. Når de standhaftige, som er der nu, falder fra, så tænker jeg bare, hvor skal de nye komme fra?« spørger Marie Sørensen.
Ændret syn på motion
Og det er et godt spørgsmål.
Idrættens Analyseinstitut laver med fire og fem års mellemrum en undersøgelse af danskernes aktivitetsvalg og motionsvaner, og kigger man på dem, kan man se, at stavgangs popularitet ikke er, hvad den har været. I 2007 dyrkede seks procent af danskerne stavgang, men i de tre efterfølgende undersøgelser i henholdsvis 2011, 2016 og 2020 har tallet ligget stabilt på to procent.
Thomas Lind er til daglig visionsprojektleder for DGI’s ’Bevæg dig for livet’-kampagne, som skal få flere danskere til enten at komme ud at gå eller løbe – såvel som med og uden stave. Og i det arbejde lægger han ikke skjul på, at stavgang har fået en statistrolle som en nicheaktivitet, i takt med at vi ifølge Thomas Lind har fået et andet syn på, hvad der er »rigtig« motion.
»Her de senere år er der kommet et lidt ændret syn på, hvad der er motion, og der er også kommet meget fokus på, at det er fint nok bare at gå, og man behøver eksempelvis ikke knokle derudaf med et par stave i hænderne for at få noget positivt ud af en gåtur,« siger han og tilføjer:
»Og vi ser jo indenfor mange brancher – men også idrætsverden – at der nogle gange bare er nogle trends, der pludselig dukker op og får en popularitet. Lige nu er det eksempelvis padel, som rigtig mange skal prøve af.«
I den seneste opgørelse fra 2020 kan man også se, at det hovedsageligt er blandt de +60-årige, at motionsformen har sin (stav)gang på jord – om man vil. Allermest populær er motionsformen blandt de +80-årige.
»Gang henvender sig i det hele taget til seniorer, fordi der er en lav fysisk og teknisk barriere for at komme i gang med det – og der var stavgang så også lidt for det segment, som godt ville have lidt mere motion, men som måske ikke kunne løbe, samtidig med at stavene også gav støtte og balance,« siger Thomas Lind.
»Det kan være stavgang kommer igen, fordi det er også et trendspørgsmål, om hvad der er oppe i tiden. Nogle idrætsgrener kommer og så forbliver de aktuelle og populære, fordi de bidrager med noget andre idrætsgrene ikke har bidraget med tidligere – men det tror jeg ikke er tilfældet for stavgang, fordi vi i dag også ved, at man også kan få god motion af bare at gå uden stave,« siger Thomas Lind.
I Idrættens Analyseinstituts undersøgelse fra 2020 var den mest populære og udbredte motionsaktivitet blandt voksne danskere paradoksalt nok den stavløse pendant i form af helt almindelig gang og vandreture, som hele 72 procent dyrkede.
Mindre kaffe på kanden
I Haslund er man i dagens vejr heller ikke religiøse med om gåturen skal foregå med eller uden stave. Højdepunktet er, foruden de mange snakke om løst og fast på turen, det sidste stop, når den står på kaffe i hallen. Her kan formand i Vorup FB Motion, Arne Timm, fortælle at den sorte bryg er noget nær en vigtigere lim i sammenholdet end stavgangsstavene.
»Vi kan se – og specielt her under corona – at der er blevet lavet mange nye, små gågrupper rundt omkring og udenom foreningen. Vi havde jo lukket her i hallen i tre-fire måneder, så de kunne ikke kom ind og få kaffe, og så var der jo ingen grund til at tage herud og gå stavgang – for det sociale manglede bagefter,« fortæller formanden.
I dag er der så brygget syv liter kaffe. Inden corona blev der brygget 12 liter, og på den måde fortæller mængden af kaffe i Ulvehøjhallen også en historie om stavgang og den faldende popularitet lokalt. Hvor lang tid, der bliver ved med at være kaffe på kanden i Haslund, vil tiden vise. Men de standhaftige bliver ved.
»Vi kan da kun håbe, der kommer nogle flere til sommer, når der forhåbentlig også kommer noget bedre vejr,« slutter Marie Sørensen og tager endnu en tår af den vigtige kaffe.
