Fra på søndag er det slut med at blive kviktestet på Gl. Jennumvej i Randers.

KIAN JOHANSEN

Snart er det slut med at blive lyntestet for Corona på mange af landets kviktestet-steder.

Og nu er turen kommet til det ene af de tre placeringer i Randers.

Efter mandag 14. februar er teststedet i den tidligere Faktabutik på Gl. Jennumvej 3 lukket ned. Den sidste testdag er søndag 13. februar.

Senest 6. marts lukker samtlige af landets kviktestet-steder, det har regeringen besluttet, skriver Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

Lukningen sker, fordi coronavirus ikke længere betragtes som en samfundskritiks sygdom, og fordi flere personer benytter sig af selvtest.

»Nu er vi kommet dertil, hvor vi kan teste os selv derhjemme, og samtidig er stort set alle restriktioner bortfaldet, så derfor har vi ikke længere samme behov for hurtigtestcentrene. Men man vil stadig kunne få en PCR-test,« har direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lisbet Zilmer-Johns tidligere udtalt.

Har man brug for en negativ coronaprøve i forbindelse med en rejse, anbefaler styrelsen, at man tager en PCR-test.