Natten til søndag Kl. 0430 foran restaurationen Delicious, Storegade 6, Randers C, blev en mand af endnu ukendte årsager vred på en tilfældig kvinde, der sad på et trappetrin.
Manden havde siddet ved siden af kvinden og rejste sig pludselig op og sparkede kvinden i ryggen, så hun faldt om på jorden. Manden skyndte sig derefter væk fra stedet.
Det manden ikke havde set, var patruljevognen der holdt lige over for, samt de to betjente der sad i bilen. De fik hurtigt anholdt manden og tilset kvinden, der dog var sluppet med et mærke på ryggen.
Manden blev herefter kørt ind på Randers Politigård, hvor han blev placeret i detentionen og senere afhørt.