Historisk Samfund viser kortfilmen “En dans for livet” om et modigt søskendepar fra sabotagegruppen i Randers.
Der vises dokumentarfilm om Ebba Viola Hjortshøj, en af besættelsestidens modige kurerer, i Helligåndshuset tirsdag 15. februar klokken 19 til 21 af Historisk Samfund.
Søskende fortolker
Et søskendepar anno 2019, Sofie og Jonas, fortolker og fortæller historien om et andet søskendepar anno 1944, Aksel og Ebba. Filmen fortæller den glemte, men væsentlige historie om to unge søskende, der tog kampen op mod besættelsesmagten i Danmark.
Filmen tager udgangspunkt i en række interviews med modstandskvinden Ebba Viola Hjortshøj Rasmussen, den sidste overlevende fra gruppen, som i filmen fortæller sin historie til evigt minde.
Projektet er produceret af Arusia Film og Los Film med støtte fra blandt andet Randers Amts Historiske Samfund.
Løs på tråden
Hun dansede med dem alle en efter en. Hun hviskede dem i øret. Nogen troede, at hun bare var ude på at score mændene. Men både hun og de vidste, at de dansede med livet som indsats. Hun sendte dem på opgaver for modstandsbevægelsen.
Stemningen i Ebba Hjortshøjs stue var helt fortættet, da hun i et interview fortalte om de farefulde begivenheder for 70 år siden under Nazi-Tysklands besættelse af Danmark.
»Folk troede, jeg var løs på tråden, hvis du ved hvad det betyder?« griner Ebba Hjortshøj.
Hun fniser lidt over udtrykket.
»Jeg kom jo også omme fra Nygade, et kvarter for småfolk. Det var et kvarter, hvor vi kom hinanden ved. Der boede også ludere og alfonser, men de var rigtigt gode ved os unge mennesker.«
Kurer for modstand
Ebba var kurér for A/S Gruppen, en sabotagegruppe i Randers. Hun skulle rundt med beskeder, finde logi til sabotører, smugle våben og smile til de tyske soldater, så de ikke blev nysgerrige efter at kontrollere hendes cykelkurv.
Gruppen modtog våben, lavede sabotage af både fabrikker og jernbaner samt likvideringer. Storebror Aksel Sørensen var leder af A/S Gruppen i Randers 1943-44
Ebba Hjortshøj var kun 16-17 år dengang. I dag bor hun i sin lejlighed i Randers.
I filmen er hun 88 år og friskpå at fortælle.
Tyske flygtninge
Før Danmark blev besat, hændte det, at familien fik besøg af mennesker, der talte tysk. Så beordrede moderen, at der skulle spares på frikadellerne.
»Det var flygtninge. Det var jøder, og det var kommunister. Og de skulle have et måltid mad, før de skulle videre. Det var illegale flygtninge, og hvis politiet opdagede det, så havde min mor jo altså fået bøvl,« siger Ebba Hjortshøj i interviewet.
Flygtningene fik lov at overnatte på divanen i stuen, og hele familien rykkede ind i soveværelset. Mor og syv søskende. Faderen sejlede som søfyrbøder.
»Hvis vi fortalte nogle, at så slemt så det ud i Tyskland, troede de ikke på det! Så svarede folk, at det bare var, fordi vi var kommunister, og at vi ikke kunne lide nazisterne. Sådan var det dengang,« konstaterer Ebba Hjortshøj tørt.
Ebba Hjortshøj og hendes brødre sad ikke med hænderne i skødet. Deres modstand var i gang i Randers allerede før besættelsen og generede nazisterne, når de holdt møde.
Dristig som drengene
Ebba fik besked på ikke at være med til aktionerne, da hun ikke kunne løbe lige så hurtigt væk som drengene. Men hun ville gerne.
Efter realskolen i 1941 kom Ebba Hjortshøj i lære som butiksassistent hos slagter Jørgensen. I forretningen modtog hun beskeder over telefonen, som hun bare skulle give videre til sin bror.
I telefonen blev der sagt:
»Din tante har fået et hold tvillinger« eller »Det blev en dreng«. Ebba Hjortshøj ønskede »Tillykke med familieforøgelsen«.
Beskeden gav hun videre til Aksel, uden at ane hvad det betød. Nu var hun kurér.
Slagter Jørgensen spurgte undrende til alle de børn, hendes familie fik, men Ebba Hjortshøj havde et kvikt svar:
»Ved De hvad, Hr. Jørgensen. Det er nok på grund af mørkelægningen!«
Læs mere om gruppen på historiskranders.dk
