Hun er født og opvokset i Randers. Nu skifter fodboldspilleren Signe Bruun til den engelske klub på en lejeaftale.
Hun har spillet fodbold i I.F. Alliancens gule og sorte trøje og nu skal landsholdsspilleren Signe Bruun spille for Manchester United på en lejeaftale resten af sæsonen.
Hun var ellers lige skiftet sidste år til franske Olympique Lyon fra Paris Saint Germain.
»Det er fantastisk at være her, jeg er virkelig glad for at komme til Manchester United. Det er en stor klub med en kæmpe historie. Jeg har fulgt kvindeprojektet i et stykke tid og har set holdets fremgang, og jeg føler, at dette skifte er et perfekt match for mig,« siger Signe Bruun til Manchester Uniteds hjemmeside.
Hun er netop kåret som årets kvindelige fodboldspiller i Danmark og hun har scoret 12 mål i landsholdets syv kampe i 2021.
Kijo