Årets Folkemøde Randers begynder med fyraftensmøder i samarbejde med AOF. På det første møde ser kommunalforsker Roger Buch på det netop overståede kommunalvalg.
Corona-pandemien har tvunget AOF og Folkemøde Randers til at udskyde foredraget om ”Fremtidens kommunale brændpunkter” med kommunalforsker Roger Buch en måned.
Foredraget skulle have været afviklet på fredag 28. januar, men er nu flyttet til fredag 25. februar på VIA University College, J. O. Krags Plads, Randers.
Folkemøde Randers 2022 åbner i anden weekend af september, men fredag 25. februar afvikles årets første politiske møde i regi af Folkemøde Randers i samarbejde med oplysningsudvalget AOF Randers, hvor bestyrelsen har besluttet at holde en række fyraftensforedrag i løbet af foråret.
Et fyraftensmøde med Roger Buch på VIA er det første i rækken.
”Foredragsrækken passer ind i Folkemøde Randers’ overordnede formål om lokaldemokrati og borgerinddragelse, hvorfor det falder naturligt at lade AOFs foredragsrække blive en form for optakt til Folkemøde Randers 2022,” fortæller Per Havshøi, leder af AOF Randers i en pressemeddelelse.
Formand for Folkemøde Randers, Per Schultz-Knudsen, oplyser, at styregruppen bag Folkemøde Randers 2022 straks syntes om ideen, og var med på at gøre Folkemøde Randers til medarrangør af foredragsrækken.
Der er aftalt ét foredrag om måneden om aktuelle emner i Randers Kommune. Helt overordnet styres foredragsrækken indholdsmæssigt og økonomisk af AOF Randers, ligesom tilmelding skal ske via AOF Randers’ hjemmeside under ”Foredrag og debat”.
Historisk kommunalvalg
På det første møde vil Roger Buch blandt andet kommentere nogle nationale og lokale tendenser og kendetegn ved KV21, og krydre foredraget med farverige personhistorier fra kommunerne – også fra Randers Kommune – og se frem mod de kommende år i Randers og resten af det kommunale Danmark.
Kommunalvalget 2021 var historisk på mange måder: Historisk dårligt valg for Socialdemokratiet, det bedste valg for de konservative siden Schlüter, det dårligste valg for Venstre siden 1989, og rekord i kvindeandelen. Valget vil dog især blive husket for den store tilbagegang for Dansk Folkeparti, som udløste nyvalg af formand og splittelse. Størst betydning var formentlig den store tilbagegang for Socialdemokratiet i de store byer, Socialdemokratiet er ikke længere det største parti i København, mange socialdemokratiske borgmestre fik stort fald i personlige stemmer.
Det politiske billede i Randers
Lokalt var det mest bemærkelsesværdigt, at endnu en lokalpolitisk liste, Østbrolisten, stormede ind med tre medlemmer i Randers byråd, og fik 28 procent af stemmerne på Rismølleskolen i Dronningborg.
Beboerlisten klarede lige skærene efter en hidtil – nogle vil sige selvforskyldt – uset shitstorm mod spidskandidaten på Facebook.
Borgmester Torben Hansen oplevede – ligesom forgængeren Claus Omann Jensen – stor tilbagegang i personligt stemmetal. Men borgmesteren genvælges som borgmester af 24 byrådsmedlemmer og syv, der undlader at stemme.
Dansk Folkeparti går fra tre til et byrådsmedlem, og Ny Borgerlige bliver for første gang repræsenteret i Randers Byråd.
Venstre skiftede spidskandidat tre måneder før valget og gik tilbage fra ni til seks byrådsmedlemmer.
Konservative gik frem fra et til fire byrådsmedlemmer – og oplevede en splittelse straks efter valget, hvor et byrådsmedlem gik over til Østbrolisten.
Roger Buch vil også komme ind på hvilken betydning det kan få, at Jyllands-Posten har etableret en lokalredaktion, JP Randers, som har fokus på Randers Kommune og dermed bryder Amtsavisens monopol på pressedækningen af brydningerne i byrådet. Og hvilken rolle de sociale medier spiller – navnlig Facebook.
Kijo
