Jan Nørskov Jørgensen, på vegne af bestyrelsen for Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune
Vi har forfattet og afleveret et velkomstbrev til hvert medlem i det nye Byråd. Vi sender det offentligt ud,
som et åbent brev, med håbet om, at skabe debat om byen og kommunens udvikling.
Tillykke med dit valg til Byrådet. Tak, fordi du er parat til at gøre en stor indsats for borgerne i vores kommune. Det er meget prisværdigt, at du og alle andre valgte medlemmer til Byrådet påtager jer dette arbejde.
I sidder nu blandt andet med beslutningerne om, hvordan de fysiske rammer for vores hverdag skal se ud. I skal være med til at bestemme over hver eneste kvadratmeter i kommunen via lokalplaner, helhedsplaner og kommuneplaner. Det er jer, der kan bestemme, om disse planer lægger vægt på æstetik og kvalitet, eller om det ’blot’ skal dreje sig om såkaldt udviklingsbyggeri i metermål.
Høje ambitioner og krav om arkitektonisk kvalitet og æstetik for vores bygninger og byrum defineres ikke af partipolitiske skel. Lad os derfor blive enige om at hæve standarden for de rammer, som vi alle færdes i.
Nutidens mantra for højde og drøjde
Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune opfordrer jer til at sikre, at vi får et større fokus på bygnings- og landskabskultur.
Fortætning af byer er nutidens mantra, og det kædes ofte sammen med byggeri af højhuse, også i historiske bykerner, hvor de sprænger rammer og byggestil. Men, pas på! Højhuse skal placeres, hvor de arkitektonisk og skalamæssigt passer ind bymiljøet. Nybyggeri skal holde sig inden for højde, drøjde og materiale, der allerede findes på stedet. Efter vor mening er ulykken allerede sket på Thors Bakke, men stop yderlig udvikling af højhusbyggeri i den centrale del af Randers.
Højhuse er ikke mere bæredygtige end lavere bebyggelser. Det at bo tæt er bæredygtigt. Det gør man for eksempel i vores historiske bykerne, i f.eks. Tøjhushavekvarteret og i alle vore mange rækkehuskvarterer og boligområder i yderområder. Det er bæredygtigt, også uden højhusbyggeri, og det er miljøbevidst at passe på de bygninger, der allerede er bygget.
Her er 6 ting, vi mener, at I bør kæmpe for:
Kræv kommunal anstændighed i planlægningen. I kommunen er vi vidne til en meget uheldig udvikling, hvor byggeri pludselig dukker op og nyder fremme, uden at det sker på baggrund af en samlet, transparent planlægning i kommunen.
Grundighed og gerne lidt langsommelighed, når en bygherre gerne vil bygge i vores attraktive by, det er trods alt en bygning/ bygninger, som skal stå i mange år. Måske skal man som politiker bede om, at det skal være indlysende at et byggeri gavner borger og kommune og ikke bare bygherrens økonomi. En bygherre melder sig måske på banen med krav om høje bebyggelsesprocenter, og pludselig erfarer man at, der er lavet et kommuneplantillæg, der tillader en ny lokalplan for området. Som borgere må vi være sikre på, at aftaler i kommuneplanen og i lokalplaner ikke blot ændres med et pennestrøg og en dispensation.
Æstetik. Kommunen har en fin arkitekturpolitik. Opdater den. Og vigtigst: Håndhæv den. Stil æstetiske krav til såvel bygninger som byrumsinventar. Vi er nødt til at turde tale æstetik og skille skidt og kanel.
Ansæt en stadsarkitekt. En arkitekt med formelle kompetencer til at gå i dialog med bygherre og investorer for, at sikrer, at kommunens arkitekturpolitik bliver efterlevet. Det kunne give den fordel, at der vil blive kigget ud over den enkelte bygherres/ investors ønsker og dermed sikre en overordnet tilgang til udviklingen og bosætningsmønstre i større områder af kommunen.
Vær på vagt over for investorer og ingeniører, som påstår, at det ikke kan betale sig at istandsætte bygninger eller bygningsdetaljer. Argumenter om, at det vil være både billigere og bedre at rive bygningen ned eller flå vinduer af kvalitetstræ ud til fordel for vinduer af kunstmaterialer, er helt sikkert bedre for deres egen pengepung, men er det også bedre for bymiljø og bæredygtighed? Svaret er klart: Nej, det er det ikke.
Alle undersøgelser viser, at god byplanlægning, med vægt på kvalitet og æstetik og respekt for vores bevaringsværdige bygninger og natur er med til at øge bosætningen i en kommune. På alle parametre kan det altså betale sig at være fremme i skoene, når der skal planlægges for vores fysiske omgivelser.
Vores dejlige by og Randers Kommunes fremtid ligger nu i jeres hænder.
God arbejdslyst!