Tirsdag kl. 07.13 skete der et færdselsuheld på Hobrovej i Randers C.
En 58-årig kvindelig bilist kom kørende ad Hobrovej og skulle svinge til højre ved en indkørsel, da hun påkørte en 50-årig kvinde, der kom gående på fortovet, oplyser politirapporten.
Den 50-årige kvinde blev kørt til skadestuen for at blive behandlet, men var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade. Den 58-årige kvinde blev sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.