Funkisvilla i Hornbæk blev solgt til årets dyreste pris i Randers by
Kort før nytår kunne fejre lidt af et højdepunkt.
Den 23. december sikrede Nybolig Bjørn & Ankersen købsaftalen på, hvad der viste sig at være det dyreste boligsalg i Randers Kommune i 2021.
For 7,3 mio. kroner fik en ny køber en 295 kvm stor villa på Skovsyrevej 3, Over Hornbæk, der havde været til salg siden marts samme år.
I salgsopstillingen blev stod der at villaen er: ’rendyrket kvalitet i boligform, gennemført arkitektonisk finesse og et overvældende antal kvadratmeter – alt sammen omkranset af en naturskøn havegrund med udsigt’.
Du har måske set villaen i TV2-programmet ’Liebhaverne’.
Ifølge Nybolig Bjørn & Ankersen er det andet år i træk, at firmaet har formidlet kommunens dyreste bolighandel.
I 2020 blev det til et villasalg i Hornbæk til over 10 mio. kroner.
Men det gælder altså kun for villaer i Randers by. For der findes flere boliger og landejendomme udenfor Randers centrum, hvor prisen er markant højere. Her får du selvfølgelig også mere grund og driftsbygninger med i købet.
”Selvom det er sjovt at sælge den dyreste bolig, så udgør det jo kun en meget lille del af, hvad vi sælger hos Nybolig Bjørn & Ankersen,” siger den ene halvdel af ejerparret, Christian Bjørn.
”Langt de fleste villahandler findes jo i et spænd mellem 1 og 3 mio. så det er jo dem vi sælger allerflest af. I øjeblikket har vi den dyreste villa til salg i Randers til kr. 8.8 mio, og i den anden ende af skalaen har vi den næst billigste til kun kr. 295.000.”
Kijo