Natten til onsdag kl. 1.18 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel og kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Ebeltoftvej i Randers SØ. Han blev desuden sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, da betjentene under ransagningen af bilen fandt 10 ulovlige kanonslag.
Det oplyser Østjyllands Politi i politirapporten.
Skunk i Randers NV
Politiets specialpatrulje reagerede tirsdag formiddag på et tip og tog hen til en adresse i Randers NV, hvor de havde mistanke om, at der blev opbevaret stoffer. Under en ransagning på stedet fandt betjentene en mindre mængde skunk, som den 25-årige mand, der bor i lejligheden, blev sigtet for at besidde.
Tirsdag kl. 18.15 blev en 40-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Fårupvej i Nørbæk ved Fårup.