På lørdag 16. oktober fra kl. 10 kan man deltage på en magisk dag for hele familien, når Randers Naturcenter forvandles og lader mystik og magi flyde ud i alle kroge
Dagen bliver fyldt med aktiviteter, og man kan blandt andet brygge sin egen eliksir, snitte en tryllestav eller lave sin helt egen racerkost og prøve den af på naturcentrets quidditch træningsbane.
Også kandiserede æbler, er en mulighed med naturcentrets importerede råvarerer direkte fra Kandisbaronens kælder.
Storsalen, hvor heksene serverer magisk punch til børnene og mandrak ekstrakt til de voksne, kan også besøges.
Der er også mulighed for at besøge den forbudte skov, hvor det ikke er til at vide, hvad der gemmer sig mellem træerne.
Man kan få spået sin fremtid, når besøget lægges forbi Trelawneys Tårn, hvor også en kop grumset the kan nydes.
Ved 12-tiden serverer Dumbledores yngre og knap så langskæggede bror en lækker hippogrifsuppe, så gæsterne kan få stillet deres sult. Al betaling kan ske med det magiske MobilePay. pi