Der er 34 punkter på dagsordenen, når Randers Byråd samles i eftermiddag.
Her skal politikerne blandt andet drøfte et forslag fra Velfærdslisten, der ønsker at klasseloftet gradvist over de kommende år sættes ned så det højst er på 22 elever.
Der er også et forslag fra Venstres Jens Peter Hansen om at Randers Kommune skal indgå i en forsøgsordning, hvor hastigheden på udvalgte strækninger sættes ned fra 50 til 40 kilometer i timen.
Byrådsmødet på Det gamle Rådhus begynder klokken 16.