I forbindelse med Randers Festuge var politiet i aftes på patrulje i Randers Midtby.
På en bar i Storegade så betjentene et par kvinder i et større skænderi, og den ene, en 18-årig kvinde, rakte pludselig ned efter noget i sin taske. Hun blev dog stoppet og hevet væk fra situationen af sin veninde.
Betjentene fik mistanke til, at den 18-årige havde et våben i sin taske, og de valgte derfor at visitere hende. Nede i tasken lå både en foldekniv og en peberspray, hvilket hun blev sigtet for.